Alzheimers sygdom er en primær degenerativ hjernelidelse med karakteristiske neuropatologiske og neurokemiske ændringer


Demensen begynder typisk snigende og forløbet er langsomt og jævnt progredierende over adskillige år. Denne karakteristiske forløbsform kaldes Alzheimers sygdom med sen begyndelse (alder 65 år eller derover).

En sjældnere forløbsform er karakteriseret ved tidlig debut (alder < 65 år) samt hurtigt indsættende og hurtigt progredierende forløb (Alzheimers sygdom med tidlig begyndelse).

Forekomsten af Alzheimers demens stiger stærkt med alderen fra ca. 1% i aldersgruppen 65-70 år og til over 20% i alderen over 85 år. Alzheimers demens kan i meget sjældne tilfælde forekomme blandt 30-40 årige. 


Årsag

Arvefaktoren for Alzheimers demens er høj, men de genetiske faktorer har aldersafhængig penetrans, dvs. at sygdommen kun udvikles, hvis personen når tilstrækkelig høj alder. De karakteristiske neuropatologiske ændringer er hjerneatrofi og udvikling af amyloide "plaques" og "tangles" (intracellulære neurofibrillære sammenfiltringer).

Neurokemisk er der nedsat acetylkolin og ændret glutamat aktivitet. Risikofaktorer for Alzheimers demens er næsten de samme som for vaskulær demens, dvs. hypertensio arterialis, atrieflimren, koronar hjertesygdom, diabetes mellitus, generaliseret aterosclerose, dyslipidæmi og tobaksrygning. Blandingsformer af Alzheimers og vaskulær demens ses hyppigt.


Symptomer

Alzheimers sygdom er en kortikal demensform, der rammer de højere neokortikale og limbiske funktioner. Hukommelsessvækkelsen er det mest markante symptom. Personligheden og sociale hæmninger kan være relativt intakte længe, også efter omfattende tab af hukommelse og sygdomsindsigt.

Debuten er snigende og forløbet er langsomt og jævnt progredierende. De tidligste symptomer er svækket indlæringsevne og reduceret korttidshukommelse. Under forløbet forringes hukommelsen langsomt og bliver meget omfattende.


Efterhånden udvikles der multiple kortikale forstyrrelser:

  • Dysfasi/afassi: Svækkelse/tab af sprogfunktion.
  • Dyspraksi/apraksi: Svækkelse/tab af evne til at udføre formålsbestemte handlinger.
  • Visuospatiale forstyrrelser: Svækkelse af evnen til at orientere sig rumligt og retningsmæssigt.
  • Dysleksi/aleksi: Svækkelse/tab af evnen til at læse.
  • Dysgrafi/agrafi: Svækkelse/tab af evnen til at skrive.
  • Dyskalkuli/akalkuli: Svækkelse/tab af evnen til at regne.
  • Dysgnosi/dysgnosi: Svækkelse/tab af evnen til at genkende personer og genstande.


Objektv neurologisk undersøgelse viser sædvanligvis normale forhold. Sent under forløbet kan der opstå neurologiske symptomer (f. eks. rigiditet, ataksi, tremor, myoklonier, hyperkinesier og bradykini). Inkontinens opstår relativt sent. Gradvist kommer der almen legemlig svækkelse. Gennemsnitligt lever patienter med Alzheimers demens ca. 7 år efter at diagnosen er stillet. Hyppigste dødsårsager infektion (pneumoni) og malnutrition.
 

Diagnostiske kriterier for demens ved Alzheimers sygdom:

A. Generelle diagnostiske kriterier for demens opfyldte.
B. Anden hjerneorganisk eller psykoaktivt stofbetinget ætiologi udelukkes.



Sen begyndelse (alder 65 år og derover):

C. Mindst 1 af følgende:
  1. Langsom, gradvis debut og langsomt progredierende forløb
  2. Hukommelsesforstyrrelser mest fremtrædende


Tidlig begyndelse (alder under 65 år):

D. Mindst 1 af følgende: 
  1. Hurtig debut og hurtigt progredierende forløb
  2. Multiple kortikale forstyrrelser (afasi, agrafi, alexi, akalkuli og apraksi)



Differentialdiagnose

  1. Depression: Relativt akut debut, hukommelsesbesværet mest subjektivt, udtalt bekymrethed og depressive symptomer, herunder depressive søvnforstyrrelser.
  2. Delir: Akut debut, svingende forløb med delirøse faser og remission, kort varighed.
  3. Reversibel demens eller pseudodemens: Lægemidler, endokrine sygdomme, B-12 mangel, hjernetumorer, subduralt hæmatom og normaltrykshydrocefalus.
  4. Andre demensformer: Især vaskulær demens (skubvis forløb og neurologiske symptomer) og alkoholisk demens (subkortikal demens domineret af frontallaps-symptomer).


Behandling
 

Kolinesterasehæmmer: Donezepil, galantamin eller rivastigmin.
Der sker en midlertidig opbremsning eller bedring af symptomerne, men kun få opnår betydelig bedring. Virkningen varer i mindst 1 år og muligvis i få år. Memantin er godkendt til moderat og svær demens. Memantin blokerer en glutamat-styret calcium-receptor kanal (NMDA-receptoren).

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018