Selvmordstanker og intention om selvmord

De fleste selvmordsforsøg sker impulsivt som “en pludselig indskydelse”, og de sker i de fleste tilfælde i en problemfyldt situation og i en psykisk tilstand med stærkt ubehag, fortvivlelse, ensomhedsfølelse, håbløshedsfølelse, vrede m.v.

Selvmordsforsøg er blevet fortolket som et forsøg på at slukke bevidstheden for at blive fri for en uudholdelig tilstand eller at komme væk fra en utålelig situation. Selvmordet er den ultimative løsning. 

 

  • Tidligere selvmordsforsøg: Risikoen for selvmord er størst i den første tid efter et selvmordsforsøg og øges med stigende antal selvmordsforsøg. De fleste ældre, som begår selvmord, har ikke tidligere foretaget et selvmordsforsøg. 
  • Psykisk lidelse: Risikoen er stærkt øget for alle diagnosekategorier, dog undtaget diagnosegrupperne demens og mental retardering. Risikoen for selvmord blandt psykisk syge er størst under de første uger af en indlæggelse og i de første uger efter udskrivelsen (øget med over 300 gange i den første uge efter udskrivelsen).

  • Misbrug af psykoaktive stoffer: Selvmord blandt alkoholmisbrugere sker hyppigst blandt kroniske misbrugere, der er aktivt misbrugende og har store sociale, somatiske og psykiatriske komplikationer til misbruget samt netop har mistet den sidste rest af det sociale netværk. Medicin- og stofmisbrugere har også øget selvmordsrisiko.

  • Selvmord i familien.

  • Negative livsbegivenheder øger risikoen for selvmord, f.eks. tab af nærtstående, arbejdsløshed, lav indkomst, førtidspensionering, fysisk sygdom og alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed.
     


Vurdering af selvmordsfare

1.  Selvmordstanker og intention om selvmord:

  • Tanker om døden, manglende lyst til at leve og dødsønsker
  • Selvmordsplaner
  • Planer om valg af farlig metode
  • Afklarethed om at dø
  • Få moralske, etiske eller religiøse hæmninger mod selvmord


2.  Forekomst af risikofaktorer for selvmord:

  • Tidligere indlæggelseskrævende psykiske lidelser
  • Tidligere selvmordsforsøg
  • Aktuel psykisk lidelse
  • Aktuelt påvirket af alkohol, medicin eller stoffer


3. Tegn på akut selvmordsfare:

  • Vedvarende selvmordstanker, som patienten ikke kan tage afstand fra
  • Påtrængende tilskyndelser til selvmord
  • Manglende kontrol over selvmordsimpulser
  • Frygt for ikke at kunne modstå tilskyndelser til selvmord
  • Manglende evne til at indgå verbal aftale om ikke at foretage en selvmordshandling
  • Patologisk pessimisme og håbløshedsfølelse: Livet er slut og intet håb for bedring
  • Svært depressivt stemningsleje, massiv søvnløshed, psykotiske symptomer med depressivt indhold
  • Bratte stemningssvigt, stærk affekt, emotionel ustabil, svingninger mellem apati og agitation, impulsive personlighedstræk
  • Udtrykt dødsønske eller selvmordsplaner til pårørende 
  • Gør aktive forsøg på at komme til at begå selvmord
  • Læge, personale eller pårørende har “fornemmelse” af selvmordsfare: Tvetydige udsagn, dissimulation (pludseligt påfaldende bedring eller afklarethed) og dårlig kontakt


4.  Patientens unikke livshistorie og specielle situation:

  • Et selvmord er en individuel handling, der begås af et menneske med en unik livshistorie, i en speciel situation og oftest i en afvigende psykisk tilstand
  • Hvert selvmord har sin egen forklaring. Det er ikke tilstrækkeligt ved vurderingen af selvmordsfare alene at medtage risikofaktorer. F.eks. er religiøst forbud mod selvmord eller hjemmeboende mindreårige børn forebyggende faktorer.


Behandling

Patienter med selvmordsforsøg indlægges eller behandles på skadestue for de selvpåførte skader. Efterfølgende vil patienten få tilbud om psykiatrisk vurdering og opfølgende behandling, som vil afhænge af forekomst af psykiatrisk grundlidelse, misbrug m.v.


Den opfølgende behandling kan foregå i:

  • Psykiatrisk regi under indlæggelse eller ambulant
  • Psykologisk regi efter henvisning af praktiserende læge. Patienten har ret til tolv samtaler med nedsat egenbetaling efter sygesikringsoverenskomsten
  • Selvmordsforebyggende center er et særlige tilbud til selvmordstruede
  • Praktiserende læger har mulighed for et samtaleforløb efter sygesikringsoverenskomsten. 
  • Misbrugsregi (kommunal alkohol- eller stofmisbrugsbehandlingscentre)
  • Kommunalt regi, der efter serviceloven har pligt til at yde gratis rådgivning og hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.


Den akut selvmordstruede patient skal henvises til psykiatrisk akutmodtagelse (psykiatrisk skadestue) eller henvises til akut indlæggelse. Hvis patienten ikke vil give samtykke hertil, og hvis der er gjort, hvad der er muligt for at motivere patienten til frivillig indlæggelse, skal lægen skønne, om psykiatrilovens betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldte.

Se afsnittet: Betingelser for tvangsindlæggelse i dette kapitel.

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018