Der skelnes mellem skizoaffektiv psykose af depressiv type og af manisk type

 

Skizoaffektiv psykose er en episodisk psykose, hvor de diagnostiske kriterier for både affektiv sindslidelse (mani eller depression i middelsvær eller svær grad) og for skizofrene er opfyldte på samme tid.  Forekomst i den generelle befolkning kendes ikke. Det skønnes, at sygdomsrisikoen er ca. halv så stor som for skizofreni.

 

Årsag

Diagnosen skizoaffektiv sindslidelse har eksisteret i over 50 år, men det er stadig uafklaret, om det drejer sig om en undergruppe af skizofrenierne eller af bipolare sindslidelser, eller om det en selvstændig sygdomsenhed.

 

Symptomer

Der skelnes mellem skizoaffektiv psykose af  manisk type og af depressiv type. Prognosen for skizoaffektiv sindslidelser er placeret mellem prognosen for bipolar lidelse og skizofreni. Risikoen for selvmord er høj og på niveau med selvmordsrisikoen ved skizofreni og bipolar sygdom.

Diagnosen, skizoaffektiv psykose, stilles med meget varierende hyppighed blandt psykiatere. En udenlandsk undersøgelse viste, at læger med mindst psykiatrisk erfaring stiller diagnosen hyppigst på de psykiatriske afdelinger.

 

Behandling

Behandlingen er som ved affektive lidelser, når de affektive symptomer skal behandles, og som ved skizofreni, når de skizofrene symptomer dominerer.

Førstevalgsbehandling vil sædvanligvis være et atypisk antipsykotikum. Nogle patienter vil også have behov for stemningsstabiliserende behandling med lithium eller valproat, og der kan endvidere være indikation for antidepressiv behandling.

Ved manglende behandlingsrespons kan der gives ECT. De fleste patienter med skizoaffektiv sindslidelse vil have behov for langvarig vedligeholdelsesbehandling med et atypisk antipsykotikum og med stemningsstabiliserende lægemiddel.

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018