Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, nr. 1111 af 1. november 2006. 

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, nr. 1498 af 14. december 2006.

 

Følgende tre betingelser skal alle være til stede ved tvangsindlæggelse 

  • Patienten skal være sindssyg eller befinde sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed.

  • Det vil være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge den pågældende med henblik på behandling.

  • Den tredje betingelse omfatter to kriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt: 

 

Behandlingsindikationen (“Gule papirer”): Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. 

Farlighedsindikationen (“Røde papirer”): Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.


Sindssyg (psykotisk)

Ændring af realitetsopfattelsen er det centrale kriterium på psykose. Tab af realitetsopfattelsen kan gælde patientens egen person og tilstand eller patientens omverden. Psykotiske symptomer, som f.eks. hallucinationer og vrangforestillinger, er symptomer, hvor der er ændring af virkelighedsopfattelsen.

Symptomer som hallucinationer er kvalitative symptomer, som kvantitative symptomer som f.eks. forsænket stemningsleje, psykomotorisk hæmning og nedsat selvværdsfølelse kan udvikle sig til psykotiske symptomer, hvis deres sværhedsgrad bliver så udtalt, at realitetsopfattelsen tabes.

Der er tilfælde, hvor patienten er tavs og ikke sprogligt udtrykker psykotiske symptomer, hvorfor realitetstesningen ikke umiddelbart kan vurderes, men alligevel vil man stille psykosediagnosen alene på baggrund af en total personlighedsændring, der alvorligt kompromitterer virkelighedstilpasningen.

Psykotiske sygdomskategorier er skizofreni, akut forbigående psykose, kronisk paranoid psykose og affektive sindslidelser med svære depressive eller maniske sygdomsfaser.


Tilstande, der ganske kan ligestilles med psykose

Ifølge forarbejdet til psykiatriloven omfatter disse tilstande affekteksplosive tilstande, abnorme enkeltreaktioner, som er ledsaget af bevidsthedsændringer, patologiske reaktioner på alkohol eller andre psykoaktive stoffer, visse biologisk betingede tilstande, så som tågetilstande i forbindelse med epileptiske anfald, samt anorexia nervosa med svær afkræftelse og livsfare til følge.


Uforsvarligt ikke at tvangsindlægge

Dette beror på et lægeligt skøn, hvor der skal foretages en afvejning i forhold til “det mindste middels princip”, f.eks. om ambulant behandling kan afprøves, inden tvangsindlæggelse kommer på tale.


Med henblik på behandling

Denne betingelse betoner, at en indlæggelse på psykiatrisk afdeling skal have et behandlingsmæssigt formål. En psykiatrisk afdeling skal ikke bruges til tvungen husning af fx patienter med rene demenstilstande. Svær demens er en psykose, men en patient med ren demens, kan ikke tvangsindlægges.

Hvis der ud over demensen er neuropsykiatriske symptomer (BPSD), så som hallucinationer, vrangforestillinger eller svær aggressivitet-agitation kan den demente tvangsindlægges, da de nævnte symptomer kan behandles.


Behandlingsindikation

Behandlingsindikationen betyder ikke, at der er udsigt til egentlig helbredelse. En væsentlig bedring, en mærkbar lindring eller mulighed for at forebygge betydelig forværrelse af tilstanden er tilstrækkelig. Der skal være en konkret udsigt til, at behandling under indlæggelse vil kunne bedre tilstanden så meget, at patienten vil kunne udskrives.


Farlighedsindikation

Farlighed omfatter enten fare for personen selv eller for andre. Faren skal være nærliggende og væsentlig. Typisk drejer det sig om risiko for selvmord eller fare for vold. Det er ikke tilstrækkeligt, at der blot er en mulig og uvis risiko for fare i fremtiden. Verbale forulempelser uden konkrete trusler om legemlig vold eller lignende er utilstrækkelige.

Der er i forarbejderne til loven ikke taget stilling til, om farlighedskriteriet omfatter både forsætlig farlighed (vilje til og tilsigtet vold) og uforsætlig farlighed (f.eks. en sindssyg, der på grund af sindslidelsen kører over for rødt trafiklys).

Det er især forsætlig farlighed, som anføres i lovens forarbejder, men det må antages, at farlighedskriteriet omfatter både forsætlig og uforsætlig farlighed.

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018