Angsttilstande er lidelser med fremtrædende angstsymptomer, som ikke er led i en anden psykisk sygdom

 

Primære angsttilstande inddeles i:
  • Panikangst
  • Fobisk angs
  • Generaliseret angst. 


Risikoen for at få en angsttilstand igennem livet er ca. 25%. Angsttilstande forekommer 2-3 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd.

Årsag

Arvefaktoren for angsttilstande er ca. 30%. Psykologiske og andre miljøfaktorer har således stor betydning, men er ufuldstændigt kendte. Der er ikke fundet forstyrrelser i neurotransmitterfunktioner, som er specifikke for angsttilstande.

En neurobiologisk sygdomsmodel påstår, at angsttilstande skyldes sensibilisering af hjernens "neuronale frygtnetværk", og at SSRI's effekt på angst skyldes serotonins desensibiliserende virkning på frygtnetværket. De væsentligste psykologiske teorier, som danner grundlag for de psykoterapeutiske metoder, er psykoanalytiske, kognitive og indlæringspsykologiske teorier.

 

Symptomer og diagnose

Angsttilstande debuterer i de fleste tilfælde i 15-24 års alderen. Dette gælder især for fobisk angst og generaliseret angst.

Panikangst debuterer også ofte i 15-24 års alderen, men i 45-54 års alderen er der igen et toppunkt for debut af panikangst

Angsttilstande vedvarer i de fleste tilfælde igennem mange år, men med vekslende sværhedsgrad og perioder med partiel eller komplet remission. Komplet remission forekommer blandt 30-50% af angsttilstandene.

 

Panikangst

Denne angstlidelse er karakteriseret ved tilbagevendende angstanfald, som ikke er relateret til reel fare, fysisk sygdom eller specielle situationer.

De fysiske angstsymptomer er fremtrædende under et angstanfald: Hjertebanken, åndedrætsbesvær, sveden, rysten, trykken i brystet, kvalme, svimmelhed, hyperventilation og evt. paræstesier. De psykiske angstsymptomer er dødsangst, uvirkelighedsfølelse og frygt for at miste selvkontrollen. Patienten kan opleve at være somatisk syg. Der opstår ofte frygt for et nyt angstanfald.

Agorafobi, socialfobi og enkelt fobi

Fobisk angst opstår i visse veldefinerede situationer, f.eks. angst for at færdes alene uden for hjemmet (agorafobi), angst i sociale situationer (socialfobi) eller angst i andre særlige situationer (enkelfobi). Agorafobi kan optræde med eller uden angstanfald.
 

Generaliseret angst

Denne angsttilstand er karakteriseret ved vedvarende psykiske og fysiske angstsymptomer. I modsætning til panikangst opstår angsten ikke i anfald, og i modsætning til fobisk angst er angsten ikke begrænset til specielle situationer.

Generaliseret angst er vedvarende og "frit flotterende". Patienten er altid usikker og nervøs. Et centralt fænomen er kronisk bekymringstendens, f.eks. over egen og andres helbredstilstand, familiens økonomi og egen arbejdsindsats.

De fysiske angstsymptomer er:

  • Tendens til hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Følelse af åndenød
  • Trykken i brystet
  • Kvalme
  • Uro i maven
  • Svimmelhed
     

Generaliseret angst har den dårligste prognose blandt angsttilstandene og forløbet har mange ligheder med en personlighedsforstyrrelse, især den ængstelige og evasive type. Angsttilstande vedvarer i de fleste tilfælde igennem mange år, men med vekslende sværhedsgrad og perioder med partiel eller komplet remission.

Generaliseret angst har den dårligste prognose blandt angsttilstandene og forløbet har mange ligheder med en personlighedsforstyrrelse, især den ængstelige og evasive type.


Differentialdiagnose:

  1. Psykiske lidelser med angst: Depression, skizofreni, andre psykoser, tilpasningsreaktioner, belastningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion, somatoforme tilstande, demens og andre organiske psykiske lidelser.

  2. Somatisk sygdom med angst: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut respirationsinsufficiens, lungeødem, lungeemboli, astma bronchiale, kardiovaskulære sygdomme, hypertensiv krise, endokrine sygdomme (hypertyreoidisme, Cushings sygdom, hypoglykæmi m.v.) og neurologiske lidelser (transitorisk cerebral iskæmi, migræne, intrakraniel rumopfyldende proces m.v.).

  3. Misbrug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer: Kronisk alkoholmisbrug kan inducere angst og vedligeholde angsttilstande. Angst kan være et symptom ved alle abstinenstilstande. Efter ophør af misbruget er sandsynligheden for spontan remission stor, men den spontane bedring sker langsomt over uger eller måneder. Angst kan være en følge af misbrug eller en primær angsttilstand. Blandt misbrugere forekommer primære angsttilstande hyppigere end i den generelle befolkning. 

 

Komorbiditet

Mange patienter lider af mere end én angsttilstand, f.eks. både generaliseret angst og panikangst. De fleste patienter med primær angsttilstand har psykiatrisk komorbiditet, hyppigst depression, alkoholmisbrug, somatoform tilstand misbrug og personlighedsforstyrrelse. 

 

Behandling

Patienter med angsttilstande kan behandles med psykoedukation, eksponerings-rådgivning og støttende samtaler, psykoterapi og farmaka.

Psykoedukation består i at informere både patienten og pårørende om angsttilstandens ufarlige natur. Der kan evt. samtidig indlæres metoder til at kontrollere hyperventilation.

Eksponeringsrådgivning består i, at patienten skal udsætte sig for de situationer, hvori angsten opstår. For at kunne gøre dette må patienten lære at tolerere en vis grad af angst. Lav angsttolerance, dvs. manglende evne til at tåle angst, er en væsentlig årsag til, at patienter med angsttilstande føler stort ubehag og ikke vil eksponeres. Støttende samtaler er nyttige.

Psykoterapi har en veldokumenteret effekt på angsttilstande. Kognitiv adfærdsterapi har en effekt, som er sammenlignelig med effekten af medikamentel behandling af angst. Psykodynamisk terapi anvendes især, hvor der samtidig med angsten er interpersonelle konflikter. Generaliseret angst responderer dårligst på psykoterapi.



Førstevalgspræparat ved behandling af angsttilstande er andengenerations antidepressiva  SSRI eller SNRI. Det er beskrevet, at patienter med angst er særligt følsomme overfor antidepressivas aktiverende effekt, men lav startdosis og langsom optrapning kan afhjælpe denne ulempe. Der er stærk evidens for antidepressivas effekt, men effekten indsætter langsommere ved angsttilstande end ved depression.


Hvis der er effekt efter 4-6 ugers behandling, bør behandlingen fortsætte, idet der kan komme yderligere effekt i løbet af de næste 3-6 måneder. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af et SSRI-præparat kan der gives augmenterende behandling med mirtazapin 15-45 mg ved sovetid. Hvis der er effekt af SSRI/SNRI behandlingen bør den fortsætte i 1-2 år, og den bør genoptages ved første recidiv.


Sederende højdosis antipsykotika, så som Truxal® (chlorprotixen) og antihistaminpræparatet, så som Atarax (hydroxizin), har en moderat effekt på angst. Beta-adrenerge blokkere (f.eks. propranolol) kan reducere de autonome angstsymptomer. Det antiepileptiske lægemiddel Lyrica® pregabalin er nu registreret i Danmark til behandling af generaliseret angst.

Benzodiazepiner bør undgås til behandling af angsttilstande på grund af risiko for afhængighed, svækkelse af kognitive funktioner og seponeringssymptomer (abstinenssymptomer). Det er ofte svært at få patienten til at acceptere ophør med en igangsat benzodiazepinbehandling. Benzodiazepiner har en hurtigt indsættende og god effekt på angst, men benzodiazepiner bør kun undtagelsesvist anvendes og kun i maksimal 2-3 uger.

 

Patientinformation: Angstforeningen.dk

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018