Kan foretages efter forskellige principper:

 

Fysiologisk inddeles smerter i

  • Somatiske nociceptive smerter med eller uden inflammation 
  • Viscerale nociceptive smerter med eller uden inflammation 
  • Neuropatiske smerter, evt. sympatikus medierede eller - understøttede (fx CRPS (Chronic Regional Pain Syndrome) tidligere kaldet refleksdystrofi).



Klinisk opdeles smerter i 

  • Akutte smerter fx. posttraumatiske eller postoperative 
  • Kroniske ikke-maligne smertetilstande 
  • Smertetilstande på baggrund af cancersygdom eller anden malign lidelse.

 


Ved akut smerte aktiveres både det sympatiske og somatiske nervesystem, hvilket giver anledning til karakteristiske ændringer fx i form af øget blodtryk, øget puls, øget vejtrækning, svedudbrud, og akut smerteadfærd bl. a. i form af afværgereaktioner. 

Disse reaktioner ses ikke ved kroniske smertetilstande. Det er netop disse tilstande, hvor patienten altid bør vurderes i henhold til den biopsykosociale smertemodel (se Figur 1 under smerte), da psykiske og sociale faktorer hos disse patienter ofte er mere dominerende. 

Emotionelle reaktioner som angst og depression forstærker ofte den kroniske smerte. Tidligere smerteoplevelser, kulturel og miljømæssig baggrund, uddannelse mv er medvirkende til at præge smerteoplevelsen.

Cancersmerter indeholder sædvanligvis elementer fra både den akutte og kroniske smerte.

At inddele smerter i enten somatiske eller psykiske smertetilstande er en forældet opfattelse og skal undgås. ”Psyke og soma” er integreret hos alle smertepatienter.

 

 

 

 

Senest opdateret: 28. december 2017