Medikamentel smertebehandling

 


Almindelige behandlingsprincipper 

  • Det overordnede behandlingsprincip er at behandle smertens årsag, såfremt dette er muligt. 
  • Det kan være nødvendigt at smertebehandle forud for anamneseoptagelse hvis patientens tilstand indicerer dette. 
  • Ved behandling af kroniske smertetilstanden sættes realistiske mål for smertebehandlingen, optimalt i fælles forståelse med patienten 

          - fx smertefrihed under søvn, dvs. at patienten ikke vækkes af smerter 
          - fx smertefrihed i hvile
          - fx smertefrihed under aktivitet 
          - fx smertehåndtering – ” lære at leve med smerte”

  • Hver smertetype behandles for sig (nocioceptive, neuropatiske, viscerale, inflammatoriske etc.)
  • Valg af præparat, dosering og administrationsvej fastlægges under hensyntagen til tilgrundliggende årsag sværhedsgrad og patientens tilstand 

          - generelt anvendes depot medicin ved behov for døgndækning
          - transcutan behandling (plaster) kan anvendes når peroral behandling er umulig eller medfører bivirkninger
          - subcutan administration anvendes kun hvis hurtigt regulerbar parenteral behandling er nødvendig
            (akutte og cancer, aldrig ved kroniske smerter)

  • Jævnlige revurderinger af smertebehandlingen, afhængigt af smertetilstanden 
  • Håndtering af bivirkninger til behandlingen, evt. med skift til andet præparat, som tåles bedre 
  • Der gør sig særlige forhold gældende ved behandling af børn, gravide, ammende, ældre, leversygdom, nyresygdom.

 

 

 

 

Senest opdateret: 28. december 2017