Smertetyper

Smertetyper. Man skelner mellem to hovedtyper af fysiske smerter.

  • Akutte nociceptive smerter
  • Somatiske nociceptive smerter

Akutte nociceptive smerter udløses ved vævsskade, som følge af skader og sygdom, som medfører inflammation. Som led i inflammationen frisættes algogene substanser, som initierer smerteimpulser gennem påvirkning af nociceptorer (smerteregistrerende frie nerveender i de perifere væv). Nociceptorer kan endvidere påvirkes af termiske og mekaniske stimuli. 

Smerteimpulserne transmitteres til det centrale nervesystem, og smerteoplevelsen her kan forstærkes af angst og depression m.v. Ledsagende aktivering af det autonome nervesystem påvirker ligeledes smerteoplevelsen.

Nociceptorer findes i stort antal i muskler, sener, ledkapsler, periost og spongiøst knoglevæv, hud og nærliggende slimhinder, og i mindre antal i viscera. Der er ikke nociceptorer i ledbrusk eller kompakt knoglevæv.

Somatiske nociceptive smerter beskrives ofte som borende/murrende/knugende/ brændende/ trykkende/lokaliserede. De kan være lokaliserede eller mere diffuse og der kan optræde meddelt smerte til områder med samme segmentære innervation som det skadede område, fx kan smerter initieret i leverkapslen opleves som skuldersmerter. 

Muskelsmerter beskrives ofte som stikkende, svidende, evt. jagende (dvs. samme kvalitet som neuropatiske smerter).
Somatisk visceral smerte lokaliseres dårligt og beskrives ofte som borende/svidende/ turevise/ kolikagtige/diffuse.

Kroniske nociceptive og/eller neuropatiske smerter optæder

  • Ved tilstande med vedvarende nociceptiv stimulation fx artrose, artrit, spinalstenose, pancreatit, cancer 
  • Eefter opheling af den primære årsag til smerte, typisk neuropatiske smerter, som fx postherpetisk neuralgi, følger efter operation, kemoterapi mv
  • Hvor tilgrundliggende lidelse eller sygdom ikke med sikkerhed kan identificeres fx fibromyalgi, WAD (whiplash associated disorder), kroniske abdominalesmerter, underlivssmerter mv. Disse sidstnævnte tilstande kaldes i dag sensibiliseringstilstande.

Endvidere påvirker både fysisk belastning og psykisk stress musklernes spændingstilstand med overaktivering af musklerne til følge, hvilket kan medføre ømhed eller smerte.

Neuropatiske (også kaldet neurogene) smerter

Skyldes læsion eller dysfunktion af nervesystemet, perifert eller centralt. Årsagerne kan være mange: infektion (fx herpes zoster), diabetes mellitus, toxisk påvirkning, (fx kemoterapi, alkohol), cancer med tryk eller indvækst, tilstande med tryk på medulla spinalis (fx diskusprolaps, spinalstenose), apoplexi, dissemineret sclerose mv. Disse tilstande kan medføre nerveskade og dermed ændret funktion i nervesystemet.

Der optræder blandt andet 

  • Ændring i det perifere nervesystem
    – sensibilisering af perifere smertereceptorer, så smerte fremkaldes af meget få smertestimuli
  • Ændring i det centrale nervesystem
    – sensibilisering af nerveceller i spinalganglierne som medfører kraftigere smerterespons
    – ændret følsomhed af neuroner i medulla spinalis medførende allodyni (smerte fremkaldes af normalt ikke-smertefremkaldende  stimuli)
    – forstærkning af smertesignaler i medulla spinalis op til 30 gange
    – smertesignaler omdirigeres i medulla spinalis til nærliggende neuroner, medførende segmentær spredning af smerteoplevelse  og eventuelle føleforstyrrelser.

Endvidere påvirker både fysisk belastning og psykisk stress musklernes spændingstilstand med overaktivering af musklerne til følge, hvilket kan medføre ømhed eller smerte.

Mindst 30% af alle smertepatienter lider af neuropatiske smerter.
Neuropatiske smerter beskrives ofte som: brændende, stikkende, sovende, prikkende, jagende, men også borende og murrende (som nociceptive smerter).

Diagnosen af neuropatiske smerter er principielt baseret på

  • Anamnestisk oplysning om læsion eller sygdom i nervesystemet, ofte uger, måneder eller år før smertens debut 
  • Føleforstyrrelser i smerteområdet.
    – hyperæstesi/hyperalgesi (overfølsomhed overfor hhv. alle og nociceptive stimuli)
    – allodyni (smerte fremkaldt af ikke-smertefremkaldende stimuli, som let berøring med vattot eller af kulde, fx sprittot elle  metalrulle)
    – eftersensationer (smerten fortsætter når det udløsende stimulus er ophørt)
    – smertesummation (smerten intensiveres ved gentagen stimulation)
  • Smerten er lokaliseret til et dermatom eller en perifer eller central nervestrukturs udbredningsområde.

Specielt ved kroniske smertetilstande kan der dog forekomme neuropatiske smerter uden disse karakteristika, bl.a. kan smerter og føleforstyrrelser række ud over flere dermatomer. 

Kroniske smerter

Har varet mere end 6 mdr., ofte medførende en kompleks biopsykosocial smertetilstand.

  • kan optræde med eller uden inflammation 
  • kan være led i bevægeapparatssygdomme 
  • kan være led i neurologiske sygdomme 
  • kan være led i viscerale sygdomme 
  • kan optræde uden påviselig sygdom, fx fibromyalgi, kroniske rygsmerter 
  • kan ledsages af overaktivering af muskulatur medførende muskelstivhed og smerter 
  • kan spredes til nærliggende smerteneuroner hvorved også smerten udbredes 
  • kan opstå som følge af ubehandlede akutte smertetilstande 
  • kan ledsages af psykiske problemer i form af angst og depression 
  • kan ledsages af sociale problemer, både i relation til arbejde og økonomi og i relation til social funktion og omgang. 

Der findes dokumentation for at kroniske smertetilstande har sammenhæng med plastiske ændringer i nervesystemet. (central reorganisering).

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel