Caries, huller i tænderne, er en bakterielt betinget sygdom, der nedbryder de hårde tandvæv (emalje og dentin), og som ubehandlet fører til total destruktion af tanden, ofte med smerter til følge.  

 

Årsager: 3 faktorer skal til for at der udvikles hul i en tand nemlig:tand,bakterier og kulhydrater. Bakterierne omdanner sukkeret til bl.a. syre hvorved de hårde tandvæv nedbrydes. Ophobningen af madrester og bakterier på overfladen af en tand kaldes plak.
Efter etableringen af den cariogene plak er der en række biologiske faktorer i mundhulen, der påvirker hastigheden for demineraliseringen af de hårde tandvæv.

 

Symptomer: Caries er i de initiale og middelsvære tilfælde stort set symptomløs. Det er først når processen nærmer sig pulpa, der kan opstå symptomer. Der er i starten tale om smerter, der provokeres ved kulde- og varmepåvirkning (pulpahyperæmi). Senere kan der optræde spontane smerte (pulpitis). Smerteintensiteten er forskellig, lige fra moderate til uudholdelige smerter.

Klinik: I starten ses en overfladisk, hvidlig opacitet i emaljen (kridtcaries), typisk nær tandhalsen og på tyggefladen. Senere sker der et sammenbrud af overfladen – et hul med en synlig defekt i emaljen. 

 

Differentialdiagnoser: Abrasioner, emaljeerosioner, subgingivale tandsten, emaljehypoplasier.

 

Behandling: De tidlige stadier af caries kan forebygges med mekanisk eller kemisk plakfjernelse, forbedring af hjemmetandplejen, kostvejledning og fluorbehandling (pensling, skylning fluortyggegummi fluortandpasta).Er man meget cariesaktiv kan man anbefale skyllemidlet FLUX. Når der er kavitetsdannelse må tanden repareres med en fyldning.

 

 

 

Senest opdateret: 11. januar 2018