En godartet bindevævstumor.

 

Årsager: Årsagen er ukendt. Ægte fibromer i munden er forholdsvis sjældne. De fleste fibromer i munden er reaktive hyperplasier opstået i forbindelse med reaktion på et irritament. Hvis disse medregnes er de hyppige.

 

Symptomer: Symptomløs hævelse på slimhinden. 

 

Klinik: Ses hyppigst i kindslimhinderne, men kan forekomme overalt i mundhulen. Tumoragtig hævelse med en regelmæssig glat overflade, der har samme farve som den omkringliggende slimhinde, men kan fremtræde hvid eller endog hyperkeratiniseret. Størstedelen er bredbaset. Størrelsen kan variere fra få mm til 1 ½ cm i diameter. Irritationsfibromer ses hyppigst langs bidplanet i kinden.

 

Differentialdiagnoser: Lipom. Pleomorft adenom. Fibroblastisk granulom med ossifikation. 

 

Behandling: Kirurgisk ekscision. Recidiv meget sjælden.

 

 

 

Senest opdateret: 11. januar 2018