Landkortlignende forandringer på tungen. Et centralt erythem, omgivet af let eleverede, buede, hvide til gule kanter.


Årsag: Ukendt. Ca. 4% er forbundet med psoriasis.


Symptomer:
Ofte asymptomatisk, men nogle har gener ved sure og krydrede fødeemner.


Klinik:
 På tungen ses centralt erythem forårsaget af atrofi af de filiforma papiller og som regel omgivet af let eleverede, buede, hvide til gule kanter, der ofte har en skalloperet konfiguration. Disse områder skyldes papilatrofi og kan forsvinde og dukke op igen i en kort periode (timer eller dage).


Differentialdiagnoser:
Candidiasis.


Behandling:
Kræver ingen behandling. I tilfælde af ubehag, kan man forsøge at dulme den overfladiske inflammation med mundskyllemidler og ved lokalbehandling med steroidsalve. Patienten skal informeres om tilstandens benigne natur.

 

 

 

Senest opdateret: 11. januar 2018