Temporopmandibulær dysfunktion [TMD] er den mest almindelige årsag til kroniske orofaciale smerter.

Årsager:

Tilstanden for TMD og relaterede smerter beskrives generelt som værende multifaktoriel, og de ætiologiske faktorer udgør et kontinuum der spænder fra det rent somatiske til det rent psykiske: 

  • Anatomiske (okklusion, kæbeskelet)
  • Psykologiske (stress, depression, angst)
  • Neurobiologiske og neuromuskulære (muskelfunktion, smertesystem)

Temporomandibulære funktionsforstyrrelser anses for at være den væsentligste årsag til ikke-odontogene smerter i den orofaciale region. Et hyppigt symptom er smerte lokaliseret til tyggemuskler samt øre- og kæbeledsregion. Smerten vil sædvanligvis forværres ved tygning og andre kæbefunktioner der indebærer belastning af tyggeapparatet.


Symptomer
: Er karakteriseret ved en ofte smertefuld og hæmmet kæbefunktion. Smerterne er lokaliseret til kæber, ansigt og tindinger. Der kan være reduceret gabeevne samt låsninger og lydfænomener, så som klikken, knase- og gruslyde fra kæbeleddet under bevægelse. Ofte med stærke orofaciale smerter relateret til kæbeleddet. Mange af patienterne klager over hovedpine. Symptomerne kan forekomme unilateralt eller bilateralt.


Klinik
: Indskrænket gabeevne (max.1,5-2 cm.) og glidning af underkæben til en af siderne. Desuden høres ofte høje knæk ved gabning. Smerter ved palpation af tyggemusklerne og udfor leddet.


Differentialdiagnoser
: Patologiske tilstande i CNS. Reumatoid artritis. Sinuitis. Arteritis temporalis. Hortons hovedpine.Trigeminusneuralgi.


Behandling
: Behandling tager primært sigte på reduktion af smerter og funktionsbesvær snarere end fuldstændig helbredelse, og den funktionelle revalidering kan være acceptabel trods væsentlige morfologiske ændringer.

De relevante behandlingstiltag kan være: Fysiurgisk-fysikalsk behandling som omfatter gabeøvelser, massage og varmebehandling. Paracetamol er relevant ved akutte smerter. NSAID-præparater kombineret med benzodiazepiner giver smertereduktion hos 50% med kroniske smerter. Der er stor uenighed om ovenstående behandlinger blandt fagfæller.



 

Senest opdateret: 11. januar 2018