Infektion omkring kronen på en frembrydende visdomstand. 



Årsager: 
Visdomstænderne og især undervisdomstænderne giver ofte anledning til frembrudsvanskeligheder med infektion. Det er først og fremmest de anatomiske forhold, der er årsagen til, at visdomstænderne ofte bør fjernes. Visdomstanden kiles fast mellem den bageste tand og ramus mandibulae. I underkæben ligger visdomstanden i en vinkel mellem den horisontale og vertikale del (henholdsvis corpus og ramus mandibulae) af underkæbeknoglen. Det er ofte nødvendigt at fjerne disse tænder.

Hyppigste årsag til, at visdomstænder skal fjernes er pericoronitis, men andre årsager kan være: Caries, follikulær cyste (se cyster i dette kapitel), fødeindpresning med caries og parodontitis i den foranstående 2. molar til følge, og elongering (dvs overeruption) af 8'eren med uheldige bidforhold til følge.


Symptomer:
Ved akut pericoronitis er der smerte, hævelse og gabeindskrænkning. Undertiden ses hævede lymfeknuder, feber og synkebesvær.


Klinik:
Trismus, hævelse og rødme af huden. Intraoralt ses rødme og hævelse i visdomstandsregionen, samt pusflod ved sondering af tandkødslappen. Pericoronitis kan præsentere sig som en peritonsillær absces.


Differentialdiagnoser:
Tonsillitis. Parodontal absces


Behandling:
 Behandlingen involverer intensiveret mundhygiejne, lokalskylning med 0,12% klorhexidin mundskyllevæske 2-3 gange dgl. med skyllesprøjte og -kanyle direkte i pericoronarrummet omkring tanden. Kan eventuelt suppleret med klorhexidin gel og generel antibiotika.

Der kan imidlertid være indikation for kirurgisk fjernelse af tanden efter kun en enkelt episode med pericoronitis, såfremt der har været kraftige symptomer eller abscesdannelse. Den kirurgiske fjernelse foretages efter behandling af den akutte infektion.

En enkelt pericoronitis-episode kan også indicere kirurgisk fjernelse, såfremt en fornyet episode med pericoronitis med stor sandsynlighed må forventes. Dette er især relevant hos yngre individer, det vil sige personer under 25-30 år. Der er ofte tale om tænder, hvis lejring ikke forventes ændret i fremtiden (stærkt mesioverterede/horisontalt lejrede 3.-molarer), og hvor mundhygiejnen på trods af motivation og instruktion fortsat ikke er optimal.

  

 

Senest opdateret: 11. januar 2018