Bristning af den dybe hoftebøjer opstår ved gentagne overbelastninger (spring, spark).  


En enkelt kraftig belastning kan medføre makroruptur af den dybe hoftebøjer (M iliopsoas).

Smerterne er oftest lokaliseret lige over lyskebåndet (ligamentum inguinale) eller ved fæstet på lårbensknoglen (trochanter minor femoris).


Symptomer: Smerter ved spark, afsæt.


Differentialdiagnoser

Bursitis iliopectinalis, stress fraktur, coxa saltans externa, M rectus femoris tendinopati, M adduktor longus tendinopati.


Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer:

  • Smerter ved tryk (på iliopsoas)
  • Udspænding 
  • aktivering mod modstand (flexion i hofteled)

Der kan evt. suppleres med ultralydscanning eller MR.


Behandling

Iliopsoas tendinopati er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen.

Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen.

Der findes ikke mange skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder. Derfor er hurtig indsættende behandling helt afgørende for en succesrig behandling.

Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning.

For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk (skader, lyske, betændelse af den dybe hoftebøjer).

NSAID har ingen plads i behandlingen.

Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan ultralydvejledt injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 3 ml 1% Lidokain) ved fæstet på trochanter minor eller peritendinøst rundt om senen tæt på caput femoris som led i en flere måneders varende genoptræning forsøges.

Ved akutte bristninger er der ikke indikation for corticosteroid.

 

 

 

Senest opdateret: 9. september 2018