Af ukendte årsager kan der opstå akutte kalkudfældninger i den slimsæk, der sidder under det yderste knoglefremspring i skulderen. 

 

Kalkudfældning opstår hyppigst i cuffen (typisk supraspinatus). Udfældninger af kalk i slimsækken medførende en kemisk slimsækbetændelse. Ses ofte hos 40-60-årige.


Symptomer

Meget kraftige smerter når armen abduceres selv få grader. Der er ofte natlige smerter og udstråling til overarmen.


Differentialdiagnoser

Bursitis subacromiale, infektion, tendinopati M supraspinatus, bristning af cuff-musklerne, cervikal diskusprolaps


Diagnostik

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der ofte er udtalt ømhed lige foran eller lateralt for acromion ved 90 graders abduceret arm og smerter ved abduktion. Der kan være rødme af huden.

Ved ultralydscanning kan forkalkningen lokaliseres, og det kan umiddelbart afgøres, om det er muligt at aspirere forkalkningen (hvis denne ikke giver slagskygge).


Behandling

NSAID. Kalkudfældningerne (der ligner ”tandpasta”) kan i lokal bedøvelse aspireres (ultralydvejledt) med en rød kanyle og der kan efterfølgende injiceres corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 2 ml 1%Lidokain) svarende til forkalkningerne.

For genoptræning se www.sportnetdoc.dk  (skader, skulder, slimsæksbetændese).

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 7. oktober 2018