Skinnebensbetændelse opstår ved gentagne, ensformige belastninger hvor der kan opstå entesopati hvor musklerne fæster på skinnebenskanten.


Hyppige skift af løbeunderlag eller løbesko menes at øger risikoen.


Symptomer

Smerter på ind- eller udvendige skinnebenskant. Forværres ved løb. Smerten er oftest lokaliseret til nederste del af skinnebenet.

Af og til kan der føles en uregelmæssig knoglekant på skinnebenet.


Differentialdiagnoser

Stress fraktur, muskelbristning, compartmentsyndrom.


Diagnostik

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der findes ømhed ved tryk langs tibiakanten. Tibialis periostitten er sædvanligvis lokaliseret over et (mindst) 5 cm langt område, mens stress frakturen sædvanligvis kun er lokaliseret over 1-2 cm.


Behandling

Aflastning fra smerteudløsende aktivitet (løb) og genoptræning inden for smertegrænse.

For genoptræning se www.sportnetdoc.dk (skader, underben, skinnebensbetændelse indvendig/udvendig)). Ved behov for analgetika kan anvendes paracetamol.

Hvis generne er lokaliseret over et mindre område, kan man ved manglende fremgang trods regelret aflastning og korrekt genoptræning forsøge injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 4 ml 1% Lidokain) langs det ømme muskelfæste på skinnebenet.

Operation kan i sjældne tilfælde blive indiceret.

 

 

 

Senest opdateret: 9. september 2018