Lænderygsmerter strålende ned langs bagsiden af benet. 


Årsag

Oftest myogene smerter med udstråling. En del med iskiassmerter har det på grund af en stram muskel, der klemmer om iskiasnerven - piriformismusklen, der går fra korsbenet og til knoglefremspringet opadtil på lårbenet, lige under hoften. 


Diagnostik

Ligner symptomerne ved lumbal diskus prolaps, men der er fravær af neurologiske udfald. Smerteniveau kan ikke bruges til at skelne de to tilstande. Nedsat bevægelighed i lænden. Myofavielle smerter. Normal neurologi, sensibilitet, kraft, tonus og refleksforhold.

Udredningen er som ved lumbal diskusprolaps. Ved vedvarende symptomer dvs. mere end 6 uger. Røntgen af columna, primært for at udelukke andre årsager til lændesmerterne (tumor, fraktur og infektion).

Biokemisk screening omfattende Hgb., en fasereaktant, basisk fosfatase og PSA – igen for at udelukke andre årsager til symptomerne.


Differentialdiagnoser

Andre årsager til lændesmerter. Primært prolaps, men også piriformissyndrom, forsnævring af rygkanalen (spinalstenose), arkolyse/listese.


Behandling

Primært at få stillet diagnosen og udelukke de mere alvorlige diagnoser.

Mobilisering med fysisk aktivitet evt. med hjælp af fysioterapeut.

Paracetamol i op til 1 gram x 4 og evt. supplere med NSAID.

Tricyklisk antidepresivum som amitriptylin 10 mg kan komme på tale ved neurogene smerter og kompromitteret nattesøvn. 

 




 

 

Senest opdateret: 9. september 2018