Podagra, også kaldet urinsyregigt, er anfald af smertefuld betændelsesreaktion i et eller flere led.


En akut episodisk monoartrit eller sjældnere kronisk polyartrit, som udløses ved udfældning af uratkrystaller.


Urinsyre er et slutprodukt i nedbrydningen af puriner, som dannes ved nedbrydningen af kroppens nukleinsyrer og i mindre grad tilføres med føden. Der skelnes mellem primære og sekundære former:

Primær arthritis urica: Genetiske forstyrrelser, som medfører øget syntese af urinsyre.

Sekundære former: Tilstande med øget produktion af urinsyre ved maligne sygdomme fx leukæmi samt ved nedsat udskillelse af urinsyre ved nyresygdomme. Psoriasis, indtagelse af vanddrivende medicin (diuretika) og flere andre medikamina er ledsaget af forhøjet urinsyre i blodet.

Det meste urinsyre udskilles med urinen og afføringen. Hos mennesker med urinsyregigt hober mængden af urinsyre i blodet sig op

 

Symptomer

Kliniske fund. Man skelner mellem 4 faser i udviklingsforløbet:

  1. Asymptom atisk hyperurikæmi. Kun 5% får arthritis urica. Jo højere P-urat koncentration desto større risiko for udvikling af arthritis urica.

  2. Akut arthritis urica: Sædvanligvis akut monarthritis, oftes storetåens grundled (Podagra), evt. i knæled (gonagra) eller skulderled (omagra). Også andre led kan inddrages. Smertefuld hævelse, ømhed og rødme af huden, ofte ledsaget af feber. Spontan remission i løbet af en uge.

  3. Interkritisk fase, dvs. perioden mellem arthritis uricaanfald, 2/3 får nyt anfald inden for et år. Kun 10% har undgået nye anfald efter 10 år.

  4. Kronisk artritis. Lille knude på øret (Tophi), periartikulært, langs sener eller ved olekranon.

 

Kroniske symptomer

Udfældning af uratkrystaller i synovialmembranen og periartikulære bløddele medfører kroniske smerter. Tophi ofte lednært eller på ørehelix, ved olecranon og periartikulært.


Diagnostik

Påvisning af uratkrystaller i led-eller tophivæske ved lysmikroskopi med polariseret lys sikrer diagnosen. Anamnesen med akut anfald tidlig om morgenen, afficverede led (storetåens grundled) og evt. forhøjet s-urat bidrager til diagnosen. Ved kronisk sygdom ses røntgen forandringer i form af "billetklip".


Behandling

Forebyggende behandling: Enten allopurinol som nedsætter produktionen af urat eller probenecid som hæmmer reabsorptionen af urat i nyrerne og dermed øger udskillelsen i urinen. Diæt med reduktion af store kødholdige måltider, nedsat alkoholindtagelse mv. spiller en vis rolle.Vigtigt med adækvat hydrering og gode diureser.

Seponering af  vanddrivende medicin (diuretika).

Blødning fra mavesækken er den hyppigste alvorlige bivirkning ved indtagelse af gigtdæmpende medicin.


Akut behandling

Højdosis NSAID evt. sammen med ulcusprofylaks. 
Intraartikulær steroid er særdeles effektivt. Systemisk prednisolon i 7-14 dage i doser på 25 mg og hurtig nedtrapning kan være effektivt ved kontraindikation mod NSAID.

Effekten af Colchicin er veldokumenteret. Colchicin er magistrel registreret. Dosis er 0.5 mg i timen til smertelindring. Max. 4 mg i døgnet i max. 4 dage.


Langtidsbehandling

Purinintaget bør reduceres. Dette opnås ved at undgå kød, fjerkræ, indvolde og fede sovse samt reducer intagelsen af fedt, sukker og alkohold. Vær særlig forsigtig med øl, rejer, ansjoser og sardiner. Tidligere advarsler om forsiktighed med grøntsager bekræftes ikke i epidemiologiske studier.

Allopurinol øger udskilningen af urinsyre og kan anvendes profylaktisk. Typisk startes allupurinol efter 2-3 anfald. Det er vigtigt at starte behandlingen i rolig fase af sygdommen da stoffet kan mobilisere urinsyre og derved provokere anfald. Startdosis er ofte 100 mg x1, stigende til 300 – 600 mg.

Hvis allopurinol ikke tåles kan probenicid forsøges.

Måler er at normalisere blodets og vævets urinsyreniveau, dvs. stabilisere urinsyrekonsentrationen i blodet under 400 µmol/l.

Det kan du selv gøre – gode råd om urinsyregigt og podagra fra gigtforeningen

 

 

 

Senest opdateret: 13. oktober 2018