Kommunikation

Kommunikation er vigtig for borgere, der modtager eller skal modtage ydelser efter serviceloven, skal enhver udskrivning fra sygehus være aftalt på forhånd mellem sygehus, kommunen/visitator og hjemmeplejen.

Forløbsplanen skal indeholde oplysninger, som er relevante og nødvendige, for at kommunen tidligst muligt kan påbegynde forberedelserne til modtagelse af patienten i hjemmet

På mange sygehusafdelinger afholdes udskrivnings-konference, mellem patient, afdelingslæge og visitator, for at sikre optimalt sammenhængende patientforløb. Sygehusafdelingen kan anmode om, at patientens praktiserende læge deltager i en udskrivnings-konference.

Forløbsplanen udarbejdes, så snart de nødvendige undersøgelser er foretaget, og behandlingsplanen er lagt på sygehuset.

Anmodningen skal ske med rimelig varsel. Kommunikationen kan også foregå pr. telefon eller fax. I nogle tilfælde kan kommunikationen også foregå via epikrise som edifact.

Det er epikrisens formål at sikre, at alle lægefagligt relevante oplysninger vedrørende patientens indlæggelse videregives til de relevante sundhedspersoner med henblik på at sikre patientens videre behandlingsforløb.  

Er der sket ændringer i patientens medicinstatus under indlæggelse eller ved ambulant behandling, skal der udarbejdes en medicinliste over patientens aktuelle medicin ved udskrivelse. Der åbnes i stigende grad mulighed for at kommunikationen mellem sygehus og hjemmepleje kan foregå elektronisk (udskrivningsadvis og korrespondancemeddelelser), hvilket fremover vil blive en betydelig mere sikker og hurtig kommunikationsform.

Den praktiserende læge og hjemmeplejen kan kommunikere sammen på forskellig måder.

E-mail konsultation omfatter enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-mail konsultation omfatter også elektronisk meddelelse til hjemmeplejen/plejehjemmet med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med behandlingsplan.

Hos nogle kommuner er der mulighed for at lægen kan benytte et centralt telefonnummer til hjemmeplejen, hvis han har brug for det. Nogle læger har tillige et hemmeligt telefonnummer, som udleveres til relevante samarbejdsparter. 

Hjemmeplejen anvender i næsten alle kommuner elektroniske journalsystemer, som muliggør at kommunikere pr. edifact, som er den sikreste måde at kommunikere data på.

Hjemmeplejesystemerne kan tit kommunikere i den enkelte kommune via et enkelt lokations-nummer, som lægerne sender alle meddelelser til. Fordelingen foretages så af kommunen. Lokations-nummer er tildelt enhver læge, og hjemmeplejen kan sende dertil.

“Det fælles medicinkort” administrerer al medicin-korrespondance via en central server, hvortil alle involverede parter har adgang (egen læge og speciallæger, patienten selv, apoteker, sygehusafdelinger og hjemmeplejen). “Det fælles medicinkort” er borgerens personlige medicinkort, og det vil altid være opdateret med borgerens aktuelle medicin. 

Kommunikation pr. fax er ikke en sikker løsning, idet meddelelser med personfølsomme oplysninger kan havne i de forkerte hænder. Denne løsning bør udgås når bedre kommunikationsmuligheder kan anvendes.

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel