Bevidsthedstab

Bevidsthedstab er en periode hvor patienten har været reaktionsløs og ikke kunne vækkes.

Årsag:

  • Neurologiske: epileptisk anfald, narcolepsi (sjældent), vasovagal synkope, sinus caroticus synkope, hoste/mictions synkope.
  • Kardiologiske: Arrhythmier, aortastenose og lignende strukturel årsag.
  • Ortostatisk: antihypertensiva, antidepressiva, L-dopa, autonom neuropati fx ved diabetes, Mb. Addison.
  • Metabolsk: hypoglykæmi, hyperventilation.
  • Psykiatrisk: psykogen synkope.

Symptomer

Obskurationer ved begyndelsen af anfaldet tyder på synkope. Synkoper kan ofte være ledsaget af rykninger, sjældent af urinafgang og tungebid og aldrig af regelret cyanose.

Anstrengelsesudløste tilfælde er ofte kardiologiske, stillingsafhængige ofte ortostatiske og situationsafhængige ofte psykiske.

Diagnostik

Anamnesen er vigtig. Ved anstrengelsesudløste synkoper bør patienten henvises til kardiologisk udredning.

Ved mistanke om epilepsi bør patienten henvises til neurologisk udredning. Oplagte vasovagale synkoper kræver ingen udredning.

Behandling

Afhænger af den udløsende årsag. Man skal være opmærksom på om tilfældet har betydning for kørekortet.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel