Blodprop i lungerne opstår når en prop af fast materiale (blodprop) løsrives fra sit oprindelsessted. 

 

Årsag

Lungeemboli skyldes hos 9 ud af 10 tilfælde, at størknet blod fra en blodåre i benet eller bækkenet har revet sig løs og er blevet transporteret med blodstrømmen op til lungerne. Gynækologiske lidelser kan også disponere til lungeemboli.

Ses efter langvarigt sengeleje eller operationer, især gynækologiske.


Symptomer

Pludselig indsættende åndenød (dyspnø). Andre symptomer kan være trykken i brystet, hoste, blod i opspyt (hæmoptyse) og respirationssynkrone smerter i brystet.

Den kliniske diagnose er vanskelig. Oftest takypnø og takykardi.

Patienten kan have feber og i mange tilfælde kan findes tegn på dyb venetrombose på arme, hænder, ben og fødder (ekstremiteterne). I svære tilfælde blåfarvning af huden (cyanose).

 


Diagnostik

Ved mistanke om lungeemboli bør patienten indlægges akut. Undersøgelserne vil omfatte EKG, oxygen saturationsmåling, ekkokardiografi, D-dimer, perfusions- og ventilationsscintigrafi og CT-scanning.



Differentialdiagnoser

Blødning i aortavæggen (aortadissektion), betændelse i hjertesækken (perikarditis, hjertemuskelbetændelse (myokarditis), lungebetændelse (pneumoni). 



Behandling

Afhænger af sværhedsgraden men kan udover ilt behandling omfatte lavmolekylært heparin og trombolyse.

Efterfølgende gives AK behandling i 3-12 måneder afhængigt af udløsende årsag.

 

 

 

 

Senest opdateret: 3. april 2020
Cookies er med til at gøre din oplevelse på hjemmesiden endnu bedre. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Ok