Ventrikulær ekstrasystoli. VES

Ventrikulær ekstrasystoli. VES

Ventrikulær ekstrasystoli (også kaldet ekstra hjerteslag) er QRS komplekser som kommer for tidligt i forhold til bestående hjerterytme, og betegnes oftes som VES.

Den enkelte patient kan have VES af samme udseende (unifokale) fra flere foci, multifokale og de kan komme i par eller løb. Efter en VES følger næsten altid en kompensatorisk pause indtil det næste normale sinusslag. 

Mange patienter kan føle denne pause, mens andre kan føle at slaget kommer for tidligt i hjerterytmen.

Ventrikulær ekstrasystoli 

  Ventrikulær ekstrasystoli  

Årsag

Alle har VES og op til 200 pr døgn anses for normalt. 

VES hos raske kan endvidere ofte udløses af ydre påvirkninger som stress, kaffe, alkohol eller tobak. 

VES er dog ofte et udtryk for grundlæggende hjertesygdom, iskæmisk hjertessygdom, hjerteinsufficiens, hjerteklapsygdom eller kardiomyopati.

VES kan også være en bivirkning til medicin, som antiarytmika, digoxin, tricykliske antidepressiva og til elektrolytforstyrrelser.

Diagnostik

Kvantitering med Holtermonitorering er velegnet.

Ved mistanke om grundlæggende hjertesygdom bør udføres ekkokardiografi og eventuelt arbejds-test.

Behandling

Hvis der ikke er grundlæggende hjertesygdom, er behandling ikke nødvendig, med mindre patienten er meget generet af symptomerne. Her er betablokkere ofte egnede.

Ved grundlæggende hjertesygdom skal denne primært behandles.

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel