Den diabetiske fod

Diabetiske fodsår er ofte forudgået af nervebetændelse med nedsat følesans i fødderne og af åreforkalkning i blodkarrene i benene eller en kombination af disse.

Hertil kommer, at der ofte går infektion i sårene.


Åreforkalkning i benene

Ved åreforkalkning i fødderne er fodpulsene svage eller manglende, fødderne er kolde, og huden er glat og uden behåring. Diagnosen stilles ved at måle blodtrykket i fødderne og på tå-niveau. Blodtrykket er lavt (systolisk ankeltryk).

Symptomerne på åreforkalkning i benene kan være lægkramper når man går (claudicatio intermittens, vindueskigger syndromet) evt. hvilesmerter og opståen af fodsår. Forebyggelse er af kardinal betydning, herunder rygeophør hvis man er ryger.


Nervebetændelse

Nervebetændelse med manglende følesans i fødderne og/eller smerter i fødderne er ofte kompliceret med diabetiske fodsår. Af yderste vigtighed er, at patienterne er klar over at deres følesans er reduceret og at de derfor skal inspicere fødderne dagligt, og sørge for at få fodtøj, der ikke er for småt. 

Patienten bør også følges af en autoriseret fodterapeut og der skal evt. fremstilles håndsyede fodtøj.

Ved opståen af fodsår bør patienten henvises akut til læge. Foden aflastes og der bør startes antibiotisk behandling. Der kan blive behov for kirurgisk indgreb i form af korrektion af foddeformiteter, fjernelse af betændt væv eller karkirurgisk indgreb til bedring af blodcirkulationen i fødderne.

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel