Knæ – Smerter ved knæsskallen [Patellofemoralt smertesyndrom]

Knæ – Smerter ved knæsskallen [Patellofemoralt smertesyndrom]

Smerter ved knæsskallen (det patellofemorale smertesyndrom) er en dårligt afgrænset sygdomsgruppe, der mere er en samlet betegnelse for smerter, som udgår fra forreste del af knæet end en veldefineret sygdomsenhed.

Efterhånden som diagnostikken forbedres reduceres antallet af forreste knæsmerter på bekostning af mere specifikke diagnoser.

Forreste knæsmerter er således en udelukkelsesdiagnose. Ses hyppigst hos yngre kvinder, der er aktive med løb og spring.

Symptomer

Smerter fortil i knæet, ofte provokeret af fysisk aktivitet. Der beskrives af og til pseudoaflåsninger, dvs. en fornemmelse af en låsning

Differentialdiagnoser

Slidgigt i knæet (artrose), menisklæsion i knæ, betændt slimhindefold i knæet (plica), følger efter knæskal – (sub)luxation, ledmus (osteochondritis).

Diagnostik

Formålet med den kliniske undersøgelse er primært at udelukke andre (behandlingskrævende) lidelser. Det er ofte nødvendigt at supplere med røntgen, MR eller ultralydscanning.

Behandling

Behandlingen omfatter aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter og genoptræning primært med det mål at styrke lårmusklerne.

Hvis analgetika er nødvendigt anbefales pinex. Operation er ikke indiceret.

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel