Fibromyalgi

Fibromyalgi er en kronisk reumatologisk sygdom med udbredt smerte og ømhed samt mange “tender points”.

Et “tender point” defineres som et afgrænset område i blødt væv, hvorfra udløses smerter ved tryk.

Definitorisk skal patienten have smerter i mindst 3 måneder i 3 af de 4 kropskvadranter og svt. minimum 11 af 18 definerede “tender points” ved tryk med 4 kg.

Årsag

Årsagen er ukendt og formentlig multifaktoriel. Næsten alle tilfælde forekommer hos kvinder.

Symptomer

Ømhed ved tryk på minimum 11 af 18 definerede ”tender points”. Trykket appliceres med 4 kg, i praksis svarende til at 2/3 af tommelfingerens pulpa bliver hvid.

American College of Rheumatology har defineret de 18 ”tender points”:

1  Occiput: Bilateralt ved de suboccipitale muskelinsertioner

2  Cervikalt: Bilateralt, forsiden af lig. intertransversi C5-7

3  Trapezius: Bilateralt, ved midten af den øvre kant

4  Supraspintus: Bilateralt, ved det mediale udspring

5  Costa 2: Bilateralt ved den kostokondrale overgang

6  Laterale epikondyl: Bilateralt, 2 cm distalt for epikondylen

7  Glutealregionen: Bilateralt i den øvre kvadrant

8  Trochanter major: Bilateralt bagved prominensen

9  Knæ: Bilateralt, ved den mediale fedtpude, proksimalt for ledlinjen

Symptomerne forværres ved overdrevent fysisk aktivitet, men også psykologiske faktorer kan spille en rolle.

Der er ofte følgesymptomer i form af IBS irritabel tyktarm, og det er derfor vigtigt at spise groft, grønt og varierende.

Søvnbesvær hvor man ofte vågner og føler sig træt om morgenen, dysmenoré, depression, angst og hovedpine.

Patienterne klager ofte over dårlig hukommelse, ordfindingsbesvær og nedsat koncentrationsevne.

Klinik

Anvendelsen af mere end 11 ud af 18 tender points.

Diagnostik

Udelukke andre årsager til generaliseret smerte, herunder artrit, bindevævssygdom, thyrioidealidelse og generaliseret cancer. Dette kan oftest gøres klinisk. Karakteristisk for fibromyalgi er normale laboratorieprøver.

Til differentialdiagnostik foreslås kontrol af Hb, CRP, TSH og Ca++.

Behandling

Information om tilstandens kroniske karakter. Fysisk træning er en vigtig del af behandlingen og virker smertedæmpende i forhold til kroniske smerter. Let træning 2-3 gange om ugen, evt. kognitiv terapi samt analgetika i form af paracetamol, evt. NSAID.

Tricyklisk antidepresivum som amitriptylin kan komme på tale ved smerter og kompromitteret nattesøvn. 

Gode råd om fibromyalgi fra Gigtforeningen

Patientinformation: Dansk Fibromyalgi Forening

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel