Tyktarmskræft [Cancer coli]

Tyktarmskræft [Cancer coli]

Tyktarmskræft (cancer coli) opstår fra slimhindecellerne i tyktarmen.

I Danmark rammes ca. 1.620 mænd og ca. 1.600 kvinder om året af tyktarmskræft, og sygdommen ses sjældent før 50 ås-alderen.

Antallet af de nye tarmkræft-tilfælde har desværre været stigende i de seneste år.                                                                                                   

 Symptomer på tyktarmskræft

Mistanke     
  • Blod i afføringen
  • Ændret afføringsmønster >4 uger
  • Diarré – forstoppelse
  • Blodmangel
  • Betydelige almensymptomer (særlig vægttab og mavesmerter)
  • Gulsot
Undersøgelse

Kikkertundersøgelser/koloskopi/sigmoideoskopi
Røntgen og ultralyd eller med CT-scanning
Biopsi

Begrundet  mistanke   Afhængig af fund 


Nedre gastro-intestinalkanal

Tyktarmskræft. Maligne neoplasmer udviklet i tyktarmens slimhinde. 

Årsag

Særligt genetisk disponeret er personer med hereditær non-polypøs colon cancer (HNPCC) som er den hyppigste form, mens familiær adenomatøs polypose (FAP) udgør en mindre del.

Kronisk betændelse i tyktarmen (Colitis ulcerosa) medfører tillige øget risiko for kræft i tyktarmen. Kostvaner med højt indhold af fedt, og  lavt indhold af fiber antages at være ansvarlig for øgede forekomst. Overvægt og alkohol øger risikoen. 

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvor i tarmen kræftknuden sidder.

Sygdommen stadieinddeles (TNM-systemet, UICC) for at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

  • T: Tumor (knude) – beskriver, hvor dybt knuden (tumor) er vokset
  • N: Note (lymfeknude) – beskriver graden af spredning til lymfeknuder
  • M: Metastaser (spredning) – beskriver, om der er spredning ud i kroppen 

For hver stadieinddeling angives et tal som henviser til mere detaljerede oplysninger.

Når T, N, M er bestemt, kombineres de i en samlet vurdering, hvor man karakteriserer sygdommen som værende enten på stadie I, II, III eller IV.


Der findes to former for operation af tarmkræft

  • Åben operation
  • Kikkertoperation

Kirurgi, og hvis det er nødvendigt, stomi. Tilfælde med lymfeknudemetastaser anvendes forbyggende med kemoterapi i form af 6 måneders behandling med 5-FU og leukovorin plus oxaliplatin eller 5-FU, leukovorin og irinotecan. Behandlingen reducerer tilbagefalds-risikoen med næsten 15 %.

Patienter med fjernmetastaser (ca. 20%) – og med recidiv efter tidligere tarmresektion – tilbydes kemoterapi med capecitabin (Xeloda®) plus oxaliplatin og bevacizumab (Avastin®). Behandlingen er ikke helbredende. Tilføjelsen af Avastin® fører til en beskeden men dog statistisk signifikant længere overlevelse.

Hvis der er tale om solitære levermetastaser foretages om muligt operation fulgt af kemoterapi. Varmebehandling (radiofrekvensbehandling) kan være et mindre radikalt alternativ.
 
Hos patienter med multiple metastaser begrænset til leveren kan regional kemoterapi eventuelt komme på tale. 

Prognose

Afhænger af sygdomsstadiet. 5 års overlevelsen er ved:

stadium I >84%
stadium II >64%
stadium III >49%
stadium IV <6%.

Kemoterapi til patienter med stadium IV sygdom forlænger den mediane overlevelse signifikant, men meget få er i live efter 5 år.

Tarmkræftscreening blev indført i Danmark i marts 2014 for alle personer mellem 50 0g 74 år. Omkring 60 % af de inviterede har indtil videre valgt at deltage.


For yderligere information se:
 

Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm

Vil du vide mere: Pjece om Kræft i tyk- og endetarmen fra Kræftens Bekæmpelse

For patienter og deres familie – læs om TNM klassifikation: Union for International Cancer Controls (UICC) 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel