Krop og sundhed

 

Et nyt studie forbinder mundens bakterieflora med vægtforøgelse.


Fra 1987 til 1993 indsamlede en ung tandlæge ved navn Berit Lilienthal Heitmann spytprøver fra voksne danskere.

Med luppen rettet mod mælkesyrebakterier ville hun undersøge sammenhængen mellem mængden af bakterierne og kostens indhold af sukker og kulhydrat.

Og resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der er en sammenhæng mellem mængden af mælkesyrebakterier i munden og risikoen for at udvikle fedme senere i livet, fortæller hun sammen med sine forskerkolleger i et nyt studie.

»Hvis det viser sig, at der er hold i vores tese, betyder det, at vi måske i fremtiden vil kunne bruge spytprøver som markør for, om man er i høj eller lav risiko for at tage på i vægt,« forklarer Berit Lilienthal Heitmann, der i dag er professor ved Københavns Universitet.


Bakterier styrer måske mæthed

Den tidligere tandlæge havde data fra mere end 300 voksne danskere over en 6-årig periode og fandt, at, personer med fravær af eller en lille mængde mælkesyrebakterier i munden tog gennemsnitligt 2-3 kg på.

Omvendt tabte personer med en stor mængde mælkesyrebakterier sig omkring 1 kg i løbet af perioden.

Berit Lilienthal Heitmann har dog tre mulige bud på, hvordan det kan hænge sammen:

Studier har vist, at blandt andet mælkesyrebakterier kan påvirke optagelsen af næringsstoffer gennem tarmvæggen ved at gøre tarmen mere tæt. På den måde optages maden knapt så hurtigt og sætter sig som fedt.

En mere tæt tarm ser også ud til at være gavnligt for insulinfølsomheden, hvilket muligvis kan påvirke appetitten og øge mæthedsfølelsen og dermed lede til, at du ikke har behov for at spise så meget.

Derudover viser resultaterne, at sammenhængen mellem vægtudviklingen og mængden af mælkesyrebakterier i munden også afhænger af, om man spiser en kost, der er fattig på stivelsesholdige fødevarer som hvidt brød, ris og pasta. Men forskerne ved endnu ikke, om det er selve bakterierne, kosten eller en blanding, der påvirker vægten.


Der er brug for mere forskning

Studiet har dog også mulige fejlkilder, påpeger forskere.

Derfor er det vigtigt, at der kommer flere og større studier, der kan støtte op om resultaterne, mener Timo Sebastian Kern, der er ph.d.-studerende og forsker i tarme- og oral mikrobiomer ved Institut for Metabolisk Genetik, Københavns Universitet.

»Der er 300 personer med i studiet. Det lyder måske af meget, men når de er inddelt i mange grupper, er der også færre personer til at give et mere sikkert resultat,« siger Timo Sebastian Kern.

Desuden kan man ikke se ud fra studiet, hvad der er årsag og virkning, påpeger bioinformatiker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.»Det vil sige, at man ikke ved, om det er bakterierne, der påvirker vægten, eller om det er madindtaget, der påvirker bakterierne,« siger Peder Worning.

Kilde: videnskab.dk / Vickie Isabella Westen

 

 

Senest opdateret: 16. oktober 2018

Se øvrige nyheds artikler under temaet Krop & Sundhed.