Krop og sundhed

 

En genanalyse kan være bedre end skanninger til at afgøre, om brystkræft kommer tilbage. 

 

Forskerne kan i en blodprøve se, om kræftramte kvinder har en mangedobling af en bestemt del af det arvemateriale, der stammer fra deres kræft, og har de det, er risikoen, for at kræftsygdommen kommer tilbage, meget stor.

Analysen kan på sigt betyde, at læger kan finde ud af, hvor intensivt de skal følge brystkræftramte kvinder.

»Det kan bruges som en markør, der fortæller læger, om de skal være mere på dupperne end sædvanligt i forhold til deres patienter,« forklarer Henrik Ditzel, der er professor ved Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, og overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Det nye studie viser, at en mangedobling af et stykke af arvematerialet kaldet kromosom 1 højner risikoen for, at patienter får tilbagefald inden for fem år efter behandling for brystkræft.

Mangedoblingen af kromosom 1 kan ifølge det nye studie også bruges til at overvåge, om brystkræft bliver resistent over for behandlingen med kemoterapi og starter med at vokse igen.

Og med det nye studie har forskerne endda fundet en potentiel måde at forhindre, at kromosom 1 får kræftrisikoen til at stige. Med lægemidlet pacritinib kunne forskerne nemlig hæmme et protein, der bliver stimuleret af kromosom 1 og hjælper kræft med at sprede sig i kroppen.

Proteinet hedder IRAK-1, og i mus kunne pacritinib hæmme IRAK-1 og stoppe celledelingen i kræftsvulster.
 

Læs mere: Danske forskere i indædt strid - giver natarbejde brystkræft?


Det nye forskningsresultat er meget flot og grundigt, mener Stig Egil Bojesen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Ifølge ham baner studiet vejen for en potentiel snarlig behandling af brystkræftpatienter med pacritinib, som allerede bliver brugt til patienter med nogle former for knoglemarvskræft.

»Det er virkelig prikken over i’et, at forskerne viser, at de kan ramme den her mutation med et kræftmiddel, der allerede er godkendt. Det bør alt andet lige lede til, at man snart foretager kliniske studier for at se, om pacritinib kan hjælpe denne gruppe kræftpatienter.

Der ligger nu et meget solidt grundlag for at lave ordentlige tests af behandlingsprincippet,« siger Stig Egil Bojesen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.


Kilde: Videnskab.dk

(Foto: Shutterstock)

 

 

Senest opdateret: 16. oktober 2018

Se øvrige nyheds artikler under temaet Krop & Sundhed.