Vacciner kan øjensynligt beskytte mod flere sygdomme, end dem de er designet til at beskytte imod.
Vacciner kan øjensynligt beskytte mod flere sygdomme, end dem de er designet til at beskytte imod.
Ny forskning: Lærebøger om immunforsvaret skal skrives om.
Vaccine mod tuberkulose har beskyttende effekt mod gul feber, lungeinfektioner, blodforgiftninger og formentlig en lang række andre typer infektioner.
Lærebøgernes kapitler om immunforsvaret trænger til en gevaldig omskrivning.
Så kontant er udmeldingen fra en af de danske forskere, der har været med til at opdage, hvordan vacciner træner immunforsvaret til at beskytte os mod helt andre sygdomme end dem, som vaccinerne er designet til at virke mod.
Forskerne har i den sammenhæng offentliggjort et nyt studie, der viser, at BCG-vaccinen mod tuberkulose kan beskytte nyfødte afrikanske børn mod lungeinfektioner og blodforgiftninger og dermed sænke dødeligheden i den første levemåned.
»Sammenlagt med de tidligere studier på området er der nu meget stærk evidens for, at BCG-vaccinen kan sænke børns dødelighed i den første levemåned med i hvert fald 30 procent – en forskel, der ikke kan forklares med beskyttelse mod tuberkulose alene,« fortæller Christine Stabell Benn, der er afdelingschef ved Statens Serum Institut og professor i global sundhed ved Syddansk Universitet.
Forskningsresultatet er et af flere nylige studier, der peger på uspecifikke, men gavnlige effekter af vacciner.
Skaber ny viden om immunforsvaret
Generelt beskriver forskere immunforsvaret som bestående af to dele:
- Det medfødte (det innate immunforsvar)
- Det tilpasningsparate (det adaptive immunforsvar)
Læs om det medfødte eller adaptive immunforsvar i Medicinens historie
Traditionelt har opfattelsen været, at det tilpasningsparate immunforsvar er den del af immunforsvaret, som kan lære noget og har en hukommelse, mens det medfødte immunforsvar ikke kan og ikke har.
Det tilpasningsparate immunforsvar danner blandt andet antistoffer mod forskellige sygdomme, så immunforsvaret kan genkende og bekæmpe virus og bakterier, som den allerede har mødt tidligere.
Indtil videre har antagelsen også været, at en vaccine kun virker ved at påvirke det tilpasningsparate immunforsvar til at danne antistoffer mod én sygdom, og at vaccinen dermed ikke har nogen effekt på immunforsvarets evne til at beskytte kroppen mod andre sygdomme.
Det medfødte immunforsvar kan lære noget
Det nye forskningsresultat viser, at det medfødte immunforsvar ikke er fastlåst, men derimod kan lære noget.
Monocytter og ’natural killer cells’, der bliver dannet i knoglemarven, er bestanddele af det medfødte immunforsvar, og når de har mødt BCG vaccinen, reagerer de generelt mere kraftigt på mødet med andre sygdomsorganismer.
Læs mere: Ingen grund til at frygte aluminium i vacciner.
Dette har forskere tidligere set i mus, men nu viser det sig, at det samme gælder i mennesker.
»Vaccinerer man med BCG og prøver efterfølgende at inficere mus med en dødelig svampeinfektion, kan man se, at monocytterne kommer op på dupperne og gør immunreaktionen mod svampene meget mere aggressiv, og det fører til, at 100 procent af musene overlevede den ellers dødelige infektion,« forklarer Christine Stabell Benn.
Kilde: Kristian Sjøgren, Videnskab.dk
Foto:Shutterstock
