Partikler fra stearinlys kan være farlige

Partikler fra stearinlys kan være farlige

Partikler fra stearinlys

 

Partikler fra levende lys ser ud til at kunne skade kroppen lige så meget som dieselpartikler fra store maskiner, melder danske forskere efter forsøg på mus.

Store koncentrationer af partikler fra stearinlys, der brænder dårligt eller lige er blevet slukkede, skader mus. Partiklerne har muligvis samme effekt i mennesker, men det kræver nok en ret stor mængde. 

 

Partikler fra levende lys ser ud til at kunne skade kroppen lige så meget som dieselpartikler fra store maskiner, melder danske forskere efter forsøg på mus. Begræns forbruget af stearinlys, indtil vi har lavet forsøg på mennesker, lyder rådet fra flere sider.

Du skal måske tænke dig om en ekstra gang, inden du tænder alle stearinlysene derhjemme, for hyggen kan have en høj pris. 

Partikler fra stearinlys har potentiale til at kunne skade din krop på samme måde, som partikler fra store dieselbilers udstødning gør det. Det konkluderer en række danske forskere efter nye forsøg på mus.

Forsøgene viser, at partikler fra stearin starter betændelsesreaktioner i lungerne og giver skader på musenes celler – endda flere skader end dieselpartikler fra store, tunge maskiner som gaffeltrucks eller 25 år gamle biler, som forskerne har sammenlignet med.

»Det ser ud, som om stearinpartikler er i hvert fald lige så slemme og måske endda værre end dieselpartikler,« konkluderer Peter Møller, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, som har været med til at lave forsøget.

Det er første gang, forskere har sammenlignet stearinpartikler direkte med dieselpartikler for at se, om de har samme effekt. Hvis det viser sig, at stearinlys også påvirker mennesker lige så slemt som dieselpartikler, kan det betyde, at de forværrer astma, udløser bronkitis eller i værste fald giver lungekræft eller øger risikoen for hjertesygdomme.

 

Råd fra forskerne: Brug færre stearinlys

Resultaterne får Peter Møller til at påpege, at du godt kan tænde stearinlys, når du vil have det hyggeligt, men at det kan give mening at pointere over for hr. og fru Danmark, at man skal forsøge at holde forbruget lidt nede – og personligt har han »ikke lyst til at bruge stearinlys hver aften«.

Professor Lars Gunnarsen fra Aalborg Universitet har læst studiet, bragt i det videnskabelige tidsskrift Toxicology Letters. Han lægger sig umiddelbart på samme linje:

»Jeg tænker bestemt, at mange mennesker ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på sundhedsfarer ved levende lys. Den nye viden fra artiklen ansporer til at indskærpe, at brugen af stearinlys sandsynligvis er farlig for lunger og kredsløb,« siger Lars Gunnarsen, professor på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) under Aalborg Universitet.

Mange brænder lys dagligt

4 ud af 10 danskere tænder dagligt eller næsten dagligt levende lys derhjemme. 
Levende lys står for over halvdelen af partikelforureningen i danske hjem. 

Husk, at mus ikke er mennesker

Samtlige forskere, som Videnskab.dk har talt med om de nye resultater, gør opmærksom på vigtige forbehold, som skal med i overvejelserne, hvis du håber at komme af med din værste fjende ved at spærre ham inde i et lille rum med stearinlys.

De vigtigste er

  1. Studiet er lavet på mus, og mus er ikke mennesker. Det kan vise sig, at vi reagerer anderledes på partiklerne.
  2. Musene har fået heftige doser af stearinpartikler fra dårlig afbrænding sendt direkte ind i systemet på én gang. Det er en unaturlig stor påvirkning. I den virkelige verden vil mennesker som regel indånde færre partikler.
  3. Stearinpartiklerne i musene var af den værste slags, som blandt andet opstår, når vi slukker stearinlyset og når flammen bevæger sig; når lyset brænder urent. Sådan vil lys sjældent brænde hele tiden uden for et laboratorium. 

Forsøg på 45 mus

45 mus blev delt i fem grupper, der fik forskellige doser af partikler fra lys, lavet af 100% stearin (Kronelys) og afbrændt i tre timers intervaller over fire dage.

Forskerne indsamlede partikler fra i alt 55 stearinlys. Musene i hver gruppe (bl.a. lav dosis, høj dosis og kontrolgruppe) fik under bedøvelse en udvalgt dosis partikler gennem et rør, direkte ned i lungerne. Forskere har i årevis brugt samme metode til at måle effekten af dieselpartikler.

Analyser af musene viser, at partiklerne skaber celleskader og akut betændelsesreaktion i lungerne, ligesom man ser det ved dieselpartikler. Til gengæld gav stearinpartiklerne ingen DNA-skade, som man ellers kender fra dieselpartikler. Det kan ifølge forskerne tænkes, at DNA-skade ville opstå, hvis musene fik højere doser eller blev udsat for partiklerne i længere tid.

Museforsøg i tråd med tidligere studier

Resultaterne ligger dog fint i forlængelse af, hvad tidligere studier har indikeret.

1) Tyske forskere har for eksempel fundet ud af, at levende lys har en svag påvirkning af menneskers lunger – i øvrigt ligesom pølsestegning.

2) I Danmark har en række studier på børn af astmaramte mødre vist, at rygning ganske vist er den værste kilde til indendørs forurening, men at nogle centrale bidrag til den danske hygge, brændeovn og levende lys, »begge er kilder til væsentlig større luftforurening i hjemmet end H.C. Andersens Boulevard i København,« og dermed sandsynligvis bidrager til astma i småbørn.

Det beretter Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og leder af kohorten (’børnegruppen’) COPSAC ved Dansk BørneAstma Center.

3) Tidligere har Videnskab.dk omtalt et studie fra DTU, der viste, at vores hjem er forurenet af en hel del ultrafine partikler, og at stearinlys leverer 60 procent af dem.

Det nye studie laver for første gang en kobling direkte mellem partiklerne og effekter i kroppen, og det bliver kaldt »et betydeligt skridt fremad« af det tidligere studies leder, lektor Gabriel Bekö fra DTU BYGs Institut for Byggeri og Anlæg.

 

Næste skridt: Forsøg på mennesker

Alle er enige om, at hvis vi skal blive klogere herfra, kræver det forsøg på mennesker. De er heldigvis undervejs.

Forskere ved Aarhus Universitet er – i samarbejde med blandt andre forskerne fra Københavns Universitet – ved at planlægge to undersøgelser på unge med astma:

  1. Hvordan bliver unge påvirket, hvis de indånder luft fra stearin over for ren luft?
  2. Hvordan er effekten af forskellige typer stearinlys i forhold til ren luft? Der kan nemlig være stor forskel på, hvor mange partikler forskellige stearinlys udleder.

»Vi har netop modtaget tilsagn fra Realdania om støtte til det første forsøg, som starter i foråret 2018,« melder Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

 

Miljøstyrelsen afventer studier på mennesker

Myndighederne er også opmærksomme på, at stearinlys »kan være problematiske«. Så sent som i april meldte Miljøstyrelsen i forbindelse med en rapport, at mængden af partikler i hjemmet er »bekymrende«, men at der er brug for mere viden om den kemiske sammensætning af partiklerne.

Efter at have læst det nye studie oplyser Miljøstyrelsen til Videnskab.dk, at studiet giver interessant ny viden, men at styrelsen for nu holder sig til sine anbefalinger, blandt andet at lufte godt ud efter brug af levende lys.

5 gode råd

Når du vil brænde levende lys, bør du:

  1. Købe svanemærkede lys (fordi der er krav til, hvor meget de må sode, og de må ikke indeholde dufte)
  2. Undgå at stille lyset i træk.
  3. Klippe vægen ned (lang væge soder mere end kort).
  4. Slukke lyset, hvis det soder
  5. Lufte ud bagefter.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det kan dog ændre sig med tiden. Biolog Grete Lottrup Lotus bider nemlig mærke i, at musestudiet også finder spor af giftige forbindelser, de såkaldte PAH’er, som er kræftfremkaldende.

»På grund af studiets karakter kan vi ikke bruge det til at vurdere eksponering og eventuel risiko for mennesker, så det er meget interessant og vigtigt, at kliniske forsøg er på vej i Aarhus,« skriver Grete Lottrup Lotus, AC-tekniker i Miljøstyrelsen.

Grete Lottrup Lotus oplyser, at Miljøstyrelsen allerede har givet penge til et projekt, som skal udvikle stearinlys, der udsender så få partikler som muligt. Det er sket via styrelsens program MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

 

Kilde: videnskab.dk 
(Foto: Shutterstock)

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel