Bukserne strammer ikke så meget i livet, hvis du spiser flere grøntsager og færre kager. (Foto: Shutterstock)

 

Mindre deller er dog ikke den eneste fordel ved at spise sundt. Chancen for, at du får et langt liv er sandsynligvis også højere, hvis du begrænser dit kalorieindtag. 


Abeforsøg indikerer: Sådan giver færre kalorier længere liv

Nu er videnskaben kommet nærmere en forklaring på sammenhængen mellem kaloriefattig mad og længere liv.

Forklaringen ser ud til at ligge gemt dybt i vores celler, antyder et nyt studie netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.


Mager mad forbundet med epigenetik

I studiet har amerikanske forskere lavet forsøg, som tyder på, at kaloriefattig diæt forårsager ændringer i cellernes DNA. Ændringerne ser ud til at være forbundet med længere liv både hos mus og aber.

Forskerne fra Temple University i Philadelphia, USA, konkluderer tilmed, at den samme cellulære mekanisme sandsynligvis er på spil hos mennesker. 

Læs mere: Epigenetik: Forskere finder ny mekanisme bag fedme


»Vi har vidst længe, at kaloriefattig diæt forlænger livet hos levende organismer som gær, mus og bananfluer. I det her studie viser forskerne, at det samme gør sig gældende hos aber og sandsynligvis også mennesker,« siger Mansour Akbari, der er ph.d. på Københavns Universitets Center for Sund Aldring.

»Det er vældigt interessant, fordi forskerne samtidig kobler livslængden til ændringer i den del af vores biologi, som kaldes epigenetik,« fortsætter forskeren, som ikke selv har været involveret i studiet.

Epigenetisk ur går langsommere

Epigenetik har at gøre med kemiske bindinger, som regulerer, om vores gener kommer til udtryk eller ej - altså om de virker eller ej.De kemiske bindinger kaldes methyleringer, og de sidder på DNA’et, som er bundet sammen af proteiner i en lang kæde.Igennem livet ændrer graden af methylering sig.

Forskere kan derfor bruge analyser af methyleringen i DNA’et til at måle cellers, organers og vævs alder.Methyleringsændringerne kalder de for et epigenetisk ur.

Læs mere: Historien om epigenetikken i Medicinens historie


Uret går langsomst hos mennesker

I det nye studie har forskerne målt, hvor hurtigt det epigenetiske ur går i cellerne hos mus, aber og mennesker. Det vil sige, hvor hurtigt methyleringen ændrer sig.

Uret går hurtigst hos mus, som har de korteste liv, og langsomst hos menneskene, som har de længste liv, viser studiet.

Derfor konkluderer forskerne, at der må være en sammenhæng mellem livslængde og de epigenetiske ændringer, der sker i cellerne.


Kost påvirkede urets hastighed

Efterfølgende har forskerne fundet, at kosten har indflydelse på, hvor hurtigt methyleringen ændrer sig. Det har de gjort ved at sætte en gruppe mus og aber på kaloriefattig diæt.

Derefter har de sammenlignet de epigenetiske ændringer hos dyrene på diæt med ændringerne hos dyr, der har fået normal kost.

Det viste sig, at det epigenetiske ur gik langsommere hos de dyr, der spiste en kaloriefattig kost, end hos dem der spiste almindeligt.

Mager kost ser altså ud til at virke livsforlængende, fordi det påvirker den hastighed, hvormed methylering i DNA’et ændrer sig.

»Forskerne kobler tre ting sammen: Livslængde, kalorieindtag og epigenetik. De viser, at epigenetiske ændringer kan påvirke livslængden. Derefter viser de, at kaloriefattig mad kan forlænge livet og ændre methylerings-graden,« opsummerer Mansour Akbari.


Methylering kan blive aldringsmarkør

Mansour Akbari, som selv forsker i cellulære aldringsprocesser, kalder studiet interessant, fordi det åbner for, at man kan bruge epigenetiske markører til at måle, hvordan man kan forsinke aldringsprocessen.

»Man kan isolere DNA fra cellerne og lave en DNA-sekventering. Når man tilsætter forskellige kemikalier, kan man se, hvor i genomet de epigenetiske ændringer finder sted, og hvordan de udvikler sig gennem tiden,« siger Mansour Akbari og fortsætter:

»Hvis der virkelig er en sammenhæng mellem epigenetiske ændringer og aldring, som de amerikanske forskere finder, vil man kunne se på methyleringen, om forskellige tiltag for eksempel motion, særlig mad eller lægemidler, kan forsinke menneskers aldringsproces.«


Fundet skal gentages i andre forsøg

En anden aldringsforsker, Qihua Tan, der er professor i genetisk epidemiologi på Syddansk Universitet, som har læst den videnskabelige artikel, er dog temmelig skeptisk over for kvaliteten af det amerikanske studie.

»Studiet er ikke særligt stort, så der er meget usikkerhed forbundet med resultatet,« siger Qihua Tan.

43 mus, 57 aber og 139 mennesker indgik i forskernes forsøg. Ifølge Qihua Tan er det ikke nok til at kunne være sikker på, at resultatet holder stik.

»Det skal verificeres i andre forsøg,« siger han.

Resultatet skal tages med forbehold, fordi studiet er det første af sin art. Som ved al anden videnskab skal resultatet gentages i andre forsøg, før man kan være sikker på at det holder.  

Kilde: Videnskab.dk

 

 

 

Senest opdateret: 11. april 2018

Se øvrige nyheds artikler under temaet Krop & Sundhed.