Krop og sundhed

 Studie viser at sygdomsangst ikke overføres fra mor til barn. (Foto: Shutterstock)

 

En mor som konstant er bange for at være syg, og som går til læge i tide og utide, fordi hun er overbevist om at lide af alverdens sygdomme –  det må da påvirke børnene og gøre dem mere bange for sygdom.

Nej, så simpelt er det ikke, viser et nyt forskningsprojekt fra Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.
 

Her har de sammenlignet børn af mødre med svær helbredsangst, populært kaldet hypokondere, med børn af raske mødre, og den overraskende konklusion er, at børn af mødre med svær helbredsangst, ikke er mere bange for sygdom end børn med raske forældre.

»Det er jo meget positivt, selvom det er i modsætning til vores hypotese.

Vi troede, at børn af mødre med svær helbredsangst ville have flere tegn på at være angst for sygdom,« siger ph.d. Mette Viller Thorgaard.

Hun står bag det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Child and Adolescent Psychiatry.


Tidligere forskning har peget i den anden retning

Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov er også overrasket over konklusionen.

»Jeg havde forventet, at det i højere grad ville påvirke børnene,« siger han.
Per Hove Thomsen synes, det nye studie er rigtig interessant, både fordi konklusionen overrasker, og fordi der ikke er forsket ret meget i børn af forældre med helbredsangst.

Tidligere forskning har ellers vist, at andre former for angst – især OCD og separationsangst – ofte “smitter” resten af familien, og at måden, forældrene tackler barnets angst, har indflydelse på, om angsten forstærkes eller mindskes.

»Der er måske en tendens til at forældre til børn med angst også er lidt mere bekymrede selv og ubevidst kommer til at bekræfte barnet i, at der er noget at være bange for,« siger Per Hove Thomsen.


Børn af mødre med leddegigt er mindst bekymrede

Forskerne bag det nye studie har undersøgt i alt 150 børn mellem 8-17 år. Halvtreds af børnene havde en mor med svær helbredsangst, 49 af børnene havde en mor med leddegigt, og 51 af børnene havde en mor, som ikke fejlede noget.

Både mødre og børn udfyldte spørgeskemaer om deres egne fysiske symptomer, om de var bekymrede for at blive eller være syge, og hvor ofte de gik til lægen. Mødrene svarede desuden på, hvor bekymrede de var for deres børns helbred.
 

Når børnene af raske mødre og børn af mødre med svær helbredsangst blev spurgt om bekymringer for eget helbred, var der ingen nævneværdig forskel på deres svar.

Børn af mødre med leddegigt viste sig at være de mindst bekymrede i de tre grupper.

»Det fund havde vi heller ikke regnet med,« siger Mette Viller Thorgaard.

Måske hænger det sammen med, at hvis ens mor er syg og tager piller dagligt, men derudover klarer sig fint i dagligdagen, så kan det ligefrem være en beskyttende faktor, der gør barnet mindre bekymret for sygdom, siger hun.

Mere bekymret for sygdom hos barnet

De tre grupper af mødre har også svaret på, hvor ofte deres børn kommer til læge, og hvor bekymrede de er for barnets helbred. Her var det klart mødrene med helbredsangst, som var mest bekymrede. De tager også deres børn med til læge oftere.

Det gør det endnu mere overraskende, at børnene tilsyneladende ikke er påvirket af det.

Per Hove Thomsen og Mette Viller Thorgaard er enige om, at studiet bør give anledning til, at man i behandlingen er mere opmærksom på at tale med mødrene om angsten for deres børns helbred også.

Derudover er der behov for yderligere forskning for at kunne fastslå endeligt, at helbredsangst virkelig ikke smitter udtalt fra mor til barn.


Helbredsangst er uudforsket

Ud over selve studiet, som var en del af Mette Viller Thorgaards ph.d., har hun også lavet en systematisk gennemgang af al forskning siden 1985, som har undersøgt mulige risikofaktorer for udvikling af helbredsangst.

I alt 23 studier indgik i gennemgangen, men kun 3 af studierne undersøgte en potentiel sammenhæng mellem helbredsangstsymptomer hos forældrene og deres børn.
 

De tre studier fandt dog en positiv sammenhæng mellem helbredsangstsymptomer hos forældre og børn, så den sparsomme forskning tyder altså på, at hvis mor eller far er sygeligt angst for sygdom, så vil børnene også have flere tegn på helbredsangst end normalt.

Mette Viller Thorgaard understreger, at der er behov for flere undersøgelser, før man endegyldigt kan svare på om svær helbredsangst smitter fra mor til barn eller ej.

»Denne undersøgelse fokuserer for det første kun på børn i aldersgruppen 8-17 år, og vi kan derfor ikke udtale os om andre aldersgrupper, og om børnene udvikler sygdommen, når de bliver voksne.

Ligeledes blev børnene undersøgt på gruppebasis, og derfor kan nogle af børnene godt være mere modtagelige for moderens helbredsangst end andre,« siger hun.


Kilde: Videnskab.dk

 

Senest opdateret: 11. april 2018

Se øvrige nyheds artikler under temaet Krop & Sundhed.