Prævention

Prævention, antikonception, kontraception, svangerskabsforebyggelse, metoder til forhindring af befrugtning ved samleje


Barrieremetoder

Kondom og Femidom er de præventionsmidler, der yder bedst beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme; fremstilles i latex, polyuretan og silikone. Kondomer med glidecreme bør foretrækkes. Rådgivning i brug af kondom bør gives ved enhver given lejlighed og bør omfatte vejledning i påsætning og fjernelse af kondom, praktiske og psykologiske forhold, der kan være forbundet med brug af kondom samt brug af nødprævention ved metodesvigt.

Vanskeligheder og ubehag, der kan være forbundet med kondombrug, bør ikke forbigås; overfladisk og alt for optimistisk vejledning om kondom kan give indtryk af, at kondombrug er helt uproblematisk og bidrage til nederlagsfølelse samt opbyggelse af animositet mod brug af kondom, når det opleves anderledes i praksis.

Pessar

Til traditionelt pessar tages mål hos læge. Blæren skal være tømt inden måltagning; afstanden mellem bagsiden af livmoderhalsen og kønsbenet (symfysen) vurderes, ved at 3. finger indføres i skeden til lommen bag livmoderhalsen (fornix posterior) og positionen svarende til bagsiden af kønsbenet markeres med den anden hånds finger. Man kan herefter skønne over, hvilken pessarstørrelse der vil passe.

Pessar findes i størrelser fra 55-95 mm (diameter); størrelse mellem 65 og 80 mm passer de fleste. Der oplægges pessarmålering eller prøvepessar, indtil man finder pessarstørrelse, der sidder passende i spænd mellem livmoderhalsen og kønsbenet.

Pessaret skal dække livmodermunden og sidde passende fast uden at presse for meget på urinrøret for meget. Kvinden bør hoste kraftigt nogle gange, når pessaret er på plads, hvorefter placeringen af pessaret kontrolleres. Når kvinden rejser sig og går lidt rundt, må hun ikke kunne føle, at hun har pessaret på. Kvinden bør føle efter pessaret, således at hun lærer den korrekte placering inklusive fornemmelsen af pessarkanten bag livmoderhalsen og den pessardækkede livmodermund; det er ikke nok at føle pessarkanten bag kønsbenet. 

Pessaret tages ud ved med kroget finger at gribe fat om pessarkanten bag kønsbenet og trække pessaret nedad og udad. Er kvinden ikke fortrolig med pessarbrug, kan hun tage pessaret ud og tage det på i klinikken, og placeringen kan kontrolleres af lægen.

Kvinden bør under alle omstændigheder tilskyndes til at træne i opsætning af pessaret og forklares, at opsætning som regel forløber ganske let, når man først har opnået øvelse, samt at det ofte tager nogen tid at opnå denne øvelse.

Efter fødsel samt efter operation i skeden bør der foretages ny måltagning.

Et nyt pessar af silikone markedsføres som ”one-size-fits-all” (sv.t. pessar 60-85 mm), således at måltagning hos læge ikke skulle være nødvendig. Silikonepessaret benyttes i øvrigt som det traditionelle pessar og bør altid kun benyttes sammen med pessarcreme. 

Kobberspiral

En sikker og billig præventionsmetode med meget få bivirkninger – bortset fra meget hyppigt forekommende kraftigere og længerevarende menstruationsblødning og menstruationssmerter. Præventionseffekten skyldes både hæmning af befrugtning samt at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderhulen; kobberspiral beskytter således mod opståen af graviditet både i og udenfor livmoderen.

Brug af spiral er ikke generelt forbundet med øget risiko for underlivsbetændelse; øget forekomst af underlivsbetændelse synes overvejende at være relateret til opsætningen og optræder den første måneds tid her efter. 

Kobberspiral er særlig velegnet til kvinder, der har født, har fast seksualpartner, svag eller normal menstruation, ingen eller få menstruationssmerter og normal livmoder. Der findes mindre kobberspiraler, der kan anvendes af kvinder, der ikke har født.

Kobberspiral er omvendt ikke velegnet til kvinder med forstørret livmoder, kraftig og/eller uregelmæssig menstruation eller mange menstruationssmerter. 

Såfremt spiralens korrekte beliggenhed i livmoderen ikke sikres ved ultralydsskanning af livmoderen efter oplægning af spiralen, bør der foretages kontrol 2-3 måneder efter spiraloplæggelse; men herefter bør spiralbrugere kontrolleres ved symptomer frem for med faste tidsintervaller.

Ved opstået graviditet hos kobberspiralbruger bør kvinden undersøges for graviditet udenfor livmoderen, og spiralen bør fjernes straks, såfremt spiraltråden kan ses. 

Kobberspiral kan oplægges som nødprævention i op til 5 døgn efter ubeskyttet samleje.

Hormonspiral

Afgiver det progesteronlignende hormon (gestagen) levonorgestrel til livmoderen. Dette medfører, at sekretet i livmoderhalskanalen bliver sejt og ugennemtrængeligt for sædceller, væksten af livmoderslimhinden hæmmes, sædcellernes bevægelighed mindskes og et evt. befrugtet æg kan ikke sætte sig fast i livmoderslimhinden. Hos enkelte kvinder hæmmes ægløsningen, især de første måneder.

Langt hovedparten af hormonspiralbrugere får svagere menstruation, og hos ca. 20% forsvinder menstruationen – næsten – helt inden for det første år. Hormonspiralen er således – i modsætning til kobberspiralen – særligt velegnet til kvinder med kraftig menstruation og/eller menstruationssmerter.

Hormonspiraler findes i to størrelser og med tre – lidt – forskellige hormondoser. Til kvinder, der ikke har født, er de mindste spiraler mest egnet. Der er ikke nogen nedre aldersgrænse for spiralbrug; livmoderhulen bør dog være mindst 6,5 cm dyb. Kvinder med  forstørret livmoder på grund af muskelknuder (fibromer), hvor livmoderhulen er mere end 12 cm dyb, bør normalt ikke bruge  hormonspiral. 

Den hyppigste bivirkning er pletblødning, især de første tre måneder efter spiralen er oplagt; ca. 10% oplever hormonbivirkninger (brystspænding, hovedpine vægtændringer, uren hud, humørsvingninger og nedsat sexlyst), der hos hovedparten aftager eller helt forsvinder efter 3-4 måneder.

Hormonspiralen kan anvendes af ammende kvinder, uden at det påvirker amningen eller barnets udvikling. Spiralen kan ligge forbi menopausen og kan virke som gestagenbehandling i forbindelse med østrogenbehandling i overgangsalderen. 

Mini-piller

Indeholder progesteronlignende hormon (gestagen), der bevirker, at sekretet i livmoderhalskanalen bliver sejt og ugennemtrængeligt for sædceller, livmoderslimhinden påvirkes, således at den bliver uegnet til at modtage et befrugtet æg, og hos ca. halvdelen sker der en påvirkning af æggestokkene (hæmning af ægløsning og nedsat funktion af det gule legeme), der bidrager til præventionseffekten. Disse forhold er imidlertid med til at forårsage den væsentligste bivirkning ved behandling med mini-piller, uregelmæssig blødning, som forekommer hos mindst halvdelen af brugerne. Herudover optræder typiske hormonrelaterede bivirkninger: væskeophobning, vægtøgning, brystspænding, uren hud og humørpåvirkning. Mini-piller påvirker ikke tendensen til blodprop og kan benyttes under amning.Mini-pillen findes i høj-dosis (Cerazette®), der i højere grad hæmmer ægløsning.

P-stav

Virkning og bivirkninger som mini-piller, præventions-sikkerheden er højere, men der er mere udtalt hæmning af ægudviklingen i æggestokkene, og der forekommer derfor næsten altid meget uregelmæssig – eller slet ingen – blødning. 

Alle hormonelle præventionsformer, også mini-piller og hormonspiral, synes at indebære en let forøget risiko for udvikling af brystkræft; risikoen stiger med varigheden af hormonbehandlingen og kvindens alder.

P-piller

Op til 60% af kvinder, der begynder på p-piller, ophører indenfor det første år, især på grund af pletblødning, vægtstigning, brystspænding og humørpåvirkning. Pletblødning under tabletindtagelsen forekommer hos op mod halvdelen af alle p-pillebrugere de første måneder, hvorefter blødningstendensen sædvanligvis forsvinder. Pletblødning optræder især hos rygere, ved glemt tabletindtagelse, samt hos kvinder, der har chlamydiainfektion. Som udgangspunkt bør benyttes p-pille med lavest mulige hormonindhold. Ved vedvarende pletblødning kan forsøges skift til p-pille med højere østrogenindhold.

Den kontraceptive effekt af p-piller er især knyttet til gestagenkomponenten; østrogen er primært tilsat for at sikre blødningskontrol; jo lavere østrogenindhold, jo større risiko for pletblødning, Der er næppe forskel på tendensen til pletblødning mellem de enkelte gestagener eller mellem mono- og flerfasepræparater med samme hormonkomponenter i sammenlignelig dosis. 

Manglende blødning i tabletpausen forekommer hos ca. 2-3%, tiltagende med varigheden af p-pille-anvendelsen og er uden kendt medicinsk betydning. Manglende menstruation (amenoré) og/eller ufrivillig barnløshed efter ophør med p-piller forekommer ikke hyppigere end hos kvinder, der ikke tidligere har anvendt p-piller.

P-piller med 2. generationsgestagener (Cilest®, Malonetta®, Microgyn®, Rigevidon®, Neogynon ® ) øger tendensen til blodprop i venesystemet (ben, lunger) ca. 3x, mens p-piller med 3. og 4. generationsgestagener (Desorelle®, Gestoden®, Gestonette ®, Harmonet®, Marvelon®, Mercilon®, Minulet®, Novynette®, Lindynette®, Yasmin®, Yasminelle®, Yaz®) øger tendensen til blodprop i venesystemet ca. 6x; til gengæld er risikoen for – den langt sjældnere – blodprop i pulsåre (arteriel trombose) lidt større ved brug af 2. generationsgestagener end ved 3. generationsgestagener: P-piller med 2. generationsgestagen bør følgelig foretrækkes, hvis risikoen for blodprop i venesystemet skønnes vigtigere at reducere end risikoen for blodprop i pulsåre  og vice versa. 

Risikoen for blodprop eksponentielt med alderen, mest markant for de arterielle tromboser, og risikoen forstærkes ved rygning.

Før ordination af p-piller bør dispostion til arteriel blodprop (familiær disposition, rygning, forhøjet blodtryk, migræne, sukkersyge hyperlipidæmier) og venøs (familiær disposition, Leiden faktor V, adipositas, varicer) tromboembolisk sygdom klarlægges. Kvinder, som tidligere har udviklet tromboembolisk sygdom, bør ikke ordineres p-piller. 

Endvidere udspørges om medicinsk sygdom (især brystkræft, leversygdom, migræne, forhøjet blodtryk, sukkersyge, koagulationsforstyrrelser samt rygning og særlig tendens til humørforstyrrelse (tungsind, depression)) og behandling, blodtryk kontrolleres og rygere opfordres til rygeophør. Gynækologisk undersøgelse foretages på indikation (podning for chlamydia), ikke rutinemæssigt.

P-pillebrug synes generelt at øge risikoen for brystkræft med ca. 20% – måske især for kvinder med familiær disposition til brystkræft; risikoen øges med kvindens alder samt varigheden af p-pillebrugen. Til gengæld beskytter brug af p-piller i betydeligt omfang mod udvikling af æggestok- og livmoderkræft. P-pilleindtagelse beskytter endvidere mod underlivsbetændelse, endometriose, kraftig menstruation, ægløsnings- og menstruationssmerter, æg- og ægløsningscyster i i æggestokkene (funktionelle ovariecyster) samt uren hud og øget kropsbehåring.

”P-pillebehandling” kan også tages via skeden som ”p-ring” eller via huden som ”p-plaster”. Fordelene ved den administration via skede eller hud er, at første-passage-effekt af hormonerne undgås, mindre påvirkning af leveren, ofte lidt bedre blødningskontrol samt – formentlig – bedre compliance. Ulemperne er lokalirritation i skede elle hud samt højere pris.  

Virkning og bivirkninger er i øvrigt som for lav-dosis p-piller. Blodproprisikoen er som for p-piller med 3. generationsgestagen. P-plaster medfører lidt højere hormonkoncentration i blodet en lav-dosis p-piller og p-ring. P-ringen oplægges i skeden mellem 1. og 5. cyklusdag og bæres uafbrudt i 3 uger, kan evt. fjernes ved samleje, dog højst i 3 timer. Efter 1 uges pause opsættes ny p-ring. P-plaster påsættes 1. cyklusdag på et hårfrit og tørt hudområde. Plasteret skiftes 1x ugentligt i 3 uger, her efter 1 uges pause, hvor der kommer menstruationslignende blødning. 

Nødprævention

Hormonel nødprævention: kan gives enten som levonorgestrel 1,5 mg  eller ulipristal acetat 30 mg (håndkøb) som engangsdosis hurtigst muligt efter ubeskyttet samleje; effektiviteten falder med tid siden samleje, og efter 3 døgn anses effektiviteten af levonorgestrel at være så lav, at metoden ikke anbefales, men der er beskrevet effekt også i intervallet  3-5 døgn. Ulipristal acetat 30 mg virker i op til 5 døgn. Hormonel nødprævention påvirker ægløsningen, og tidspunktet for næste menstruation forrykkes med >3 dage hos ca. halvdelen, forskydningen kan gå i begge retninger. Der er ingen absolutte medicinske kontraindikationer for hormonel nødprævention.

Kobberspiral: oplagt indtil 5 døgn efter ubeskyttet samleje har større effektivitet (99%) end hormonel nødprævention. Spiralen kan fjernes efter næste menstruation eller kan forblive i livmoderen, såfremt kvinden ønsker fremover at benytte denne prævnetionsform, og der ikke er kontraindikation for brug af spiral. Hvis der er usikkerhed om kvindes cyklusforhold tages graviditetstest før behandlingen. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal kvinden informeres om at foretage graviditetstest ca. to uger efter næste forventede menstruationstidspunkt. Hvis der er anvendt hormonel nødprævention bør endvidere følges op m.h.p. sikker prævention. 

 

 

  

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel