Akut indsættende tilstand med betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) med svære mavesmerter


Årsag

Den mest almindelige årsag er alkohol og næsthyppigste er galdesten. Af andre faktorer skal nævnes metaboliske sygdomme med hypercalcæmi, hyperlipidæmi. Sygdommen kan udløses medicamentelt og ses i relation til virale infektioner.

Selve sygdomsmekanismen kendes ikke fuldtud, men akut pancreatit medfører en destruktion af pancreasvævet grundet aktivering af pancreasenzymer.


Symptomer

Det hyppigste symptom er smerter ofte lokaliseret centralt i maveregionen med udstråling til ryggen. Smerteintensiteten kan være høj.

Kvalme og opkastninger ses ofte. Klinisk er patienterne tit akut medtagede, med ømhed i abdomen og i svære tilfælde med peritoneal reaktion.


Diagnostik

S-amylase er den vigtigste parameter. Man anser en 3-fold stigning over øvre normalgrænse som diagnostisk. Blodprøverne vil i øvrigt afspejle inflammation med høj CRP og leucocytose, ofte venstre forskydning i differentialtællingen.

Billeddiagnostiske undersøgelser er ultralyd eller CT af abdomen. Ved fund af sten i galdeveje evt. ERCP mhp papillotomi.


Differentialdiagnoser

Andre tilstande med akut abdomen, fx Blindtarmsbetændelse (appendicitis), perforeret ulcus, galdevejslidelser med komplicerende infektion.


Behandling

Henvises akut fastende til hospitalsbehandling.

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 8. maj 2018