Årsag
Nedbrydning af hæmoglobin i større mængder end leveren kan eliminere pga. stor hæmolyse eller leverskade. Galdevejsobstruktion.
Der er øget dannelse af bilirubin pga. hæmolyse, årsagen kan være autoimmune tilstande, maligne sygdomme (lymfom), medikamenter (kinidin, methyldopa), arvelig hæmoglobinopathier, eller mekanisk destruktion af erytrocytter fx ved hjerteklapprotese.
Leverens evne til at konjugere bilirubin er nedsat. Fysiologisk hos nyfødte, heriditært hos omkring 5% af den voksne befolkning (Gilbert-Meulengrachts syndrom). Karakteristisk ses hovedsageligt ukonjugeret hyperbilirubinæmi næsten altid.
Levercellernes funktion er nedsat og det er primært konjugeret bilirubin der måles. En lang række både akutte og kroniske leverlidelser vil kunne give anledning til gulsot. Cirrhose, autoimmun hepatit, alkohol påvirkning af leverfunktionen med alkoholhepatitis, akutte virale infektioner, toksisk medikamentel påvirkning (ethvert lægemiddel skal i denne sammenhæng mistænkes), svære infektioner af bakteriel genese med sepsis og shock, samt kronisk stase som ved hjerteinsufficiens. Graviditet i sjældne tilfælde.
Manglende eller utilstrækkelig udskillelse af galde i duodenum. Bilirubin vil overvejende være konjugeret. Årsagen kan være i leveren, toksisk eller medicin påvirkning, leversygdomme som billiær cirrhose (autoimmun sygdom), scleroserende cholangit (associeret med inflammatorisk tarmsydom) samt lever metastaser. Ekstrahepatiske årsager er galdesten og neoplastiske lidelser i pancreas samt kronisk pancreatit.
Symptomer
Der kan iagttages gulfarvning af hud og det hvide i øjnene (sclerae). S-bilirubin skal typisk være forhøjet 2-3 gange før ikterus kan erkendes klinisk.
Hudkløe ses ved svær gulsot (ikterus). Symptomer i øvrigt i forhold til grundsygdommen.
Differentialdiagnoser
Indtagelse af betakaroten (antioxidant, naturligt forekommende i bl.a. gulerødder) kan give gulfarvning af huden. Der vil ikke være påvirkning af biokemiske prøver for leverfunktion.
Diagnostik
Nyopdaget gulsot (ikterus) skal altid udredes og sædvanligvis vil det kræve henvisning til sygehus.