Medicinens historie

 

Skørbug - den klassiske mangel på C-vitamin har været kendt siden oldtiden, men længe var der uenighed om både årsagen til - og behandlingen af sygdommen. 

Selve navnet skørbug kan stamme fra det nordiske ”skyr” (sur mælk) og ”bjurg (ødem, eller væske /blod-ophobning i underhuden).

Fra dette nordiske skyr-bjurg skulle sygdommens latinske betegnelse ”scorbutus” være afledt.

Andre mener dog at ordet stammer fra det tyske ”shorbock” eller det hollandske ”scheurbugh”.

 

Sygdommen var almindelig kendt i Skandinavien, så kendt at den i Middelalderen fik betegnelsen: ”Stomacacea Danica” – den danske mavesyge.


Blandt oldtidens søfarende er det ikke meget, vi hører om skørbug.

Efter at have gravet kanalen mellem Nilen og Det Røde Hav sendte Ægyptens Kong Neko (610- 594 f.Kr.) en ekspedition bestående af fønikiere ud fra det Røde Hav - syd om Afrika.

Formålet var at sejle fra øst til vest rund om Afrika. Rejsen, der tog tre år, er beskrevet af den græske historiker Herodot (484-424 f.Kr.), og han fortæller, at da fønikierne sejlede syd om Afrika, fik de solen på deres højre hånd. Det troede Herodot ikke på, men for eftertiden er netop dén sætning blevet fremhævet som tegn på, at fønikerne kom rundt om Afrika. Herodot fortæller, at midt på året gik de i land, såede og blev længe nok til at høste, hvorefter de sejlede videre. I sin beretning nævnte han intet om skørbug.

Da oldtidens skibe var ret små og åbne, og med lille lasteevne, må vi regne med, at også grækerne og romerne jævnligt har været i land for at skaffe friske forsyninger, og med Middelhavslandendes rigdom af grøntsager og frisk frugt, kan det ikke forbavse, at vi heller ikke hører meget om skørbug blandt de besætninger, der dengang sejlede på Middelhavet.

Længere nordpå og på landjorden lærte romerne skørbug bedre at kende, og historikerne Tacitus og Plinius, nævner begge udbrud blandt legionerne stationeret ved Romerrigets grænser til Tyskland.

I Middelalderen hører vi om skørbug i biskop de Vitrys beretning om det femte korstog i 1228-1229, og vi hører om den i Jean de Joinvilles erindringer fra belejringen af den ægyptiske by Damiette det sjette korstog i 1248 -1254.

I 1486 hører vi, hvordan skørbugen breder sig med næsten epidemisk hastighed fra Nordtyskland ind i Danmark.

Skørbug som en sygdom, der specielt ramte søfolk, dukkede først op med de store opdagelsesrejser til oversøiske områder.

Besætningerne på de tre skibe, Columbus i 1492 førte til Vestindien, blev ikke ramt af sygdommen. Rejsen over Atlanten havde taget 36 dage og var dermed for kort til, at skørbug kunne opstå. For Vasco da Gama, der i 1497 førte den første portugisiske flåde, der nåede frem til Indien, stillede sagerne sig noget anderledes.

Vasco da Gama sejlede fra Lissabon med fire skibe den 8. juli 1497, og derefter gik der over fire måneder, før flåden ankrede op i St. Helena Bay. På vej ned gennem Atlanten var besætningerne da også blevet angrebet af skørbug, og 100 ud af 160 mand døde, og de overlevende var så syge at kun få kunne tage vare på skibene.

Den portugisiske historiker Vieyura skrev senere, at hvis de døde, der blev smidt overbord mellem Guinea og Kap det Gode Håb, havde fået gravsten, ville sejlruten have lignet en kirkegård.

I 1747 foretager marinelægen James Linden fra den engelske flåde et studie af sømænd med skørbug. Han giver forskellige grupper forskellige fødevarer med på sejlturene, og indser, at citroner og appelsiner forhindrer sygdommen i at opstå.

 

Den engelske flåde indfører omkring år 1800 citronsaft som en del af sømændenes rationer.

Forekomsten af skørbug blandt britiske søfolk styrtdykkede efter denne opdagelse.

Historien om C-vitamin begyndte i 1927. Det var på det tidspunkt at det lykkedes Albert von Szent-Györgyi at isolere en substans fra binyrer, appelsinsaft og kål. Han mente selv det var vitamin C; men datidens største autoritet på området udtalte, at det kunne det ikke være. Substansen fik navnet hexuronsyre.

Langt senere viste det sig faktisk, at det var vitamin C!

I 1920 var det blevet foreslået at navngive den endnu ikke afslørede faktor vitamin C på grund af dens rige tilstedeværelse i citrusfrugt.

Senere blev substansen gendøbt askorbinsyre d.v.s. syren, som forhindrer scorbutus (skørbug). Begge disse betegnelser dækker altså nøjagtigt samme molekyle, samme substans.

Albert von Szent-Györgyi blev født 1893 i Budapest, i det tidligere Østrig-Ungarn. Hans far Nicolaus von Szent-Györgyi var forretningsmand og stor godsejer og gift med Josefine, hvis far og bror begge var professorer i anatomi ved universitet i Budapest. Her, i sin onkels laboratorium blev Albert von Szent-Györgyi indskrevet i 1911, men i sommeren 1914 måtte han afbryde sin uddannelse, da han blev indkaldt til hæren.

Han blev såret under et angreb (rygtet siger, at han skød sig selv i overarmen for at komme hjem) og udskrevet fra hæren i 1916, hvor han tog tilbage til Budapest og afsluttede sine studier.

Szent-Györgyi forskede i kemi og cellulære respiration bl.a. ved universiter i Berlin, Hamburg og Groningen i Holland. I 1926 blev han tilbudt et Rockefeller Fellowship ved University of Cambridge, hvor han de følgende år arbejdede med at isolere det reducerende stof, der findes i citrusfrugter.

Da han ikke var sikker på identiteten kaldet han det ”hexuronic acid” og Cambridge universitet tildelte ham en ph.d i 1927 for hans arbejde.

Szent-Györgyi indså ved nærmere eftertanke, at det første C- vitamin præparat ikke havde været så rent, og han prøvede så at finde ud af, hvori forskellen lå. I det "urene" præparat opdagede han da de bioflavonoider, som er C-vitaminets naturlige medhjælpere. Han isolerede dem og brugte dem også senere mod blødninger i erkendelsen af, at de sammen med C-vitamin var mere effektive end det rene C-vitamin alene.

Han fik tilbudt og accepterede stillingen som leder af det medicin-kemiske University of Szeged i Ungarn. Szent-Györgyi arbejdede videre med cellulær respiration og identificerede fumarsyre og foresatte forskningen med hexuronic acid.

Det var på det tidspunkt at Walter Norman Haworth havde bestemt strukturen af C-vitamin og givet det formelle navn L-ascorbinsyre.

I 1933 fandt man en fremstillingsmetode til produktion af syntetisk vitamin C. Det store schweiziske medicinalfirma Hoffmann La Roche fik fremstillingspatentet, og blev dermed de første på markedet. De har siden fremstillet askorbinsyre i enorme mængder til mennesker og dyr, til landbrug, til medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og talrige andre anvendelsesområder.

I 1937 modtog Albert von Szent-Györgyi nobelprisen i fysiologi eller medicin ” for sine opdagelser i forbindelse med de biologiske forbrændingsprocesser, med særlig henvisning til C-vitamin, og katalyse fumarsyre”.

Samme år modtog W. Norman Haworth nobelprisen i kemi ” for sine undersøgelser af kulhydrater og C-vitamin”. Szent-Györgyi donerede i øvrigt hele sit nobelpris beløb til ”De ungarske frivillige i vinterkrigen”, som skulle kæmpe for finnerne efter den sovjetiske invasion af Finland i 1939.

Under Anden Verdenskrig i 1943 formuleredes nogle ernæringsnormer for at undgå risikoen for skørbug. Skørbugen havde jo ofte været en faktor, der afgjorde krige, især til søs. Men nu, i 1943, kendte man helt præcist den afgørende faktor.

C-vitaminet var blevet uomtvisteligt identificeret og kunne fremstilles industrielt. Man vidste, hvor meget føden skulle indeholde, for at såvel soldater som matroser ikke skulle få skørbug.

 

C-vtamin, som altså er det samme som askorbinsyre, fremstår som et hvidt krystallinsk pulver.

Det er reducerende, vandopløseligt og som opløsning lettere sur. Vitaminet er kemisk stabilt ved stuetemperatur og en pH på 6.8, men iltes meget let i basisk miljø. Det nedbrydes af varme og af ultraviolet stråling - altså for eksempel direkte sollys - og også af anden stråling samt nærvær af visse metaller, især kobber, men også både jern og krom. Askorbinsyre kan iltes til dehydroaskorbinsyre.

Denne proces er reversibel og begge substanser har vitaminvirkning. Dehydroaskorbinsyre kan regenereres til askorbinsyre; men den videregående nedbrydning af dehydroaskorbinsyre er ikke reversibel, og med den går C-vitamineffekten tabt. Dehydroaskorbinsyre er ansvarlig for den brunfarvning frugt og andre plantedele ofte antager, når de skæres op og udsættes for luftens og dermed iltens påvirkning.

Det specielle ved C-vitamin er at mennesket er én af de få dyrearter (foruden aber, marsvin og visse arter af flagermus), som ikke er i stand til at fremstille C-vitamin i egen krop. Antropologer har beregnet, at der er sket en mutation hos mennesker for flere millioner år siden, som endte med at vi kun har fire af de seks enzymer tilbage, der skal til for at omdanne glukose (blodsukker) til askorbinsyre i leveren.

Askorbinsyre er en antioxidant, der kan forhindre nedbrydning af organiske materialer forårsaget af luftens ilt. C-vitamin har betydning for bindevævets kollagen produktion, og skørbug kendetegnes ved hud- og knogleforandringer, opsvulmede gummer, løsning af tænder, blødning og manglende sårheling. C-vitamin har også betydning for produktion af signalstoffer i nervesystemet, udnyttelse af folinsyre, omsætning af fremmedstoffer i leveren og jernoptagelse fra tarmen.

I Danmark anbefales daglig tilførsel af 75 mg C-vitamin til voksne. Ved tobaksrygning øges forbruget. Kroppens depot er begrænset, og ved tilførsel ud over 300 mg vil det meste udskilles igennem nyrerne eller nedbrydes.

Askorbinsyre fremstilles syntetisk til brug i vitamintabletter eller som tilsætningsstof i fødevarer, oftest for at forhindre fordærvelse ved iltning, men også for at efterligne naturlige eller friske produkter og forhindre dannelse af nitrosaminer.

I 1947 emigrerede Albert von Szent-Györgyi til USA hvor han etablerede og blev direktør for muskelforskning på Marine Biological Laboratory i Woods Hole, Massachusetts. På grund af sit tidligere samarbejde med regeringen i en kommunistisk nation, blev han først amerikansk statsborger i 1955.

Han besøgte først sit fødeland igen i 1973 og på sit gamle fakultet, Medical University of Szeged modtog han en doktorgrad. Universitet blev senere til ære for ham omdøbt til Albert Szent-Györgyi Medical University.

Szent-Györgyi døde i Woods Hole, Massachusetts den 22. oktober 1986.

 

Kilde:
Forlaget Sund & Rask, Erik Kirchheiner
Nobelprize.com
Medicinsk Museion

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018