Historien om den trådløse pacemaker

Historien om den trådløse pacemaker

den trådløse pacemaker

En ny amerikansk pacemaker, som ikke kræver invasiv kirurgi for at blive implanteret, er netop blevet godkendt til brug i EU. Den er så lille, at den intravenøst kan indføres i hjertet, og denne teknologi spås en spændende udvikling. Den ny type pacemaker er så lille som et riskorn med en diameter på blot 2,6 mm og en længde på 13,5 mm.

 

En ny amerikansk pacemaker, som ikke kræver invasiv kirurgi for at blive implanteret, er blevet godkendt til brug i EU. 

Den er så lille, at den intravenøst kan indføres i hjertet, og denne teknologi spås en spændende udvikling.

Den ny type pacemaker er så lille som et riskorn med en diameter på blot 2,6 mm og en længde på 13,5 mm. 

Den lille sender bliver ført ind i hjertekammeret via et kateter, og når den rette position er identificeret, fikseres systemet ved, at små pigge folder sig ud og sørger for, at den forankres i hjertemuskulaturen.

Efter få uger vil den være indkapslet i væv og blive en naturlig del af kroppen.

Enheden aktiveres via en ultralydssender, som bliver indopereret mellem to ribben i brystet. Ultralydsbølgen omdannes i den lille modtager til den strøm, som aktiverer hjertet.

Den får energi trådløst via pulser fra ultralyd som den omsætter til små elektriske stimuli, og det giver færre komplikationer for patienter med forstyrrelse i hjerterytmen.

Den ny type pacemaker er så lille som et riskorn

Pacemakeren er skabt af selskabet Nanostim i USA. Den er ca. en tiendedel mindre end en konventionel pacemaker og oplades af et indbygget batteri med en levetid på ikke mindre end mellem 9 og 13 år.

Selve indføringen af pacemakeren tager blot en halv time og implanteres ved anvendelse af et kateter, der indsættes i den femorale vene i lysken.

Hidtil har patienter med behov for en pacemaker skullet undergå en operation med deraf følgende risiko for infektion. Enheden skulle nemlig anbringes i en lomme under patientens hud. De konventionelle ledninger anses for den del af pacemakeren, der har størst risiko for at mislykkes.

I Danmark får årligt 4.500 personer indopereret en pacemaker eller en stød pacemaker (ICD).

Ca. 1400 enheder udskiftes årligt og mindst 25 000 personer i Danmark lever med en pacemaker. Og tallene er stigende. Pacemakeren fungerer ved at give elektrisk stimulation, når hjertet begynder at slå for langsomt.

Mellem 5 og 10 % af patienterne oplever problemer med deres pacemaker eller ICD. Det medfører, at mange af patienterne skal undergå en ny operation. For man skal helst ikke have et fremmedlegeme siddende i selve pulsåren (femoral aorta), som er den eneste regulære indgang til hjertets venstre ventrikel, og kirurgerne er derfor nødt til at føre den ene elektrode igennem først det højre hjertekammer og derefter ud af hjertet igen.

Derefter føres elektroden ad vanskeligt tilgængelige blodkar på hjertets yderside, hvorefter indtil den kan fæstnes udvendigt ved den såkaldte coronary sinus. Proceduren er vanskelig, og selv i bedste fald består risikoen for betændelse omkring elektroderne.

Den nye og revolutionerende teknologi giver patienterne en sikker, minimalt invasiv mulighed for at få en pacemaker, der ikke kræver ledninger og kirurgiske lommer og den ny, trådløse miniature-pacemaker-type har siden maj sidste år været under klinisk test flere steder i Europa.

Hvis resultatet af forsøgene falder ud som forventet, vil pacemakeren blive et stort fremskridt for patienter, som har brug for den såkaldte CRT-behandling (Cardiac Resynchronization Therapy). Det gælder også for patienter, som ikke hidtil har kunnet komme i betragtning med den nuværende behandling.

Aalborg er det første sted i Danmark, hvor den nye type mikro-pacemaker har givet gode resultater.

Den hjælper hjertepatienter, der tidligere fik bivirkninger af impulser og infektioner fra ledninger. Hidtil har cirka 20 % af patienter med traditionel pacemaker haft bivirkninger fra ledningen til venstre hjertekammer.

Det tyder på, at denne nye fremgangsmåde til anbringelse af pacemaker vil betyde en stor forbedring i forhold til den hidtidige type pacemaker med ledninger ud gennem kroppen, til glæde for det stigende antal patienter, der har behov for artificiel stimulering af hjerterytmen.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel

DNA