Medicinens historie

partikelterapi

 

I dag har vi tre traditionelle metoder at behandle cancer på: Kirurgi, stråleterapi og kemoterapi.


Med disse metoder kan man behandle ca. 82 % af de lokaliserede kræfttilfælde, men tilbage står de sidste 18 %, som vi med de nuværende metoder ikke kan behandle i Danmark.

Det være sig grundet den traditionelle strålebehandling, der ødelægger både sygt og raskt væv, eller det kan være for farligt at operere. Og netop i hjernen og rygsøjlen kan det have fatale konsekvenser.

De strålekanoner vi anvender i dag bruger såkaldte fotoner. Når disse skydes ind i legemet, er strålingen ved overfladen meget høj, men falder eksponentielt på vej ind i vævet.

Skånsom behandling ved anvendelse af protoner

Hvis man derimod anvender protoner, får man en mere optimal dosisafsætning, hvor den høje dosis først afgives, når den når tumoren. Her standses den, og der er derfor ingen stråling bag tumoren. Hvor dybt strålingen skal gå, kan indstilles ved at ændre energien af partiklerne.

Chefacceleratorfysiker for Danfysik A/S, der udvikler og producerer anlæg til partikelterapi, Dr. scient Søren Pape Møller, er en af de skarpeste hjerner inden for netop acceleratorfysik, udvikler acceleratorer, der ved hjælp af ioner kan behandle kræfttumorer på vanskeligt tilgængelige steder, som f.eks. hjernen, rygsøjlen og prostata, uden at det omliggende væv beskadiges, som det er tilfældet ved traditionelle behandlinger.

Behandlingen er således mere skånsom, hvilket også gør den velegnet til behandling af børn.

I USA, Japan og Europa er anlæg, der benytter protoner, ved at blive udbredt. Man formoder imidlertid, at der kan findes en endnu mere effektiv behandling end med protoner, nemlig ved hjælp af en endnu tungere kerne.

Kulkerner, som ioniserer sig meget mere og så at sige pløjer sig gennem generne og slår således mange flere celler ihjel. Effektiviteten stiger faktisk med en faktor fem sammenlignet med protoner og fotoner.

Imidlertid er det med anvendelsen af ioniserede kulkerner svært at beregne dosis, ligesom man er usikre på senskaderne. Over for dette står imidlertid fordelene, som er ganske betydelige.

Hvor traditionel strålebehandling med fotoner kræver mindst 30 behandlinger, har man ved forsøg i Japan anvendt helt ned til én behandling.

Som nævnt koster det totalt ca. en milliard kr. at byge et anlæg til partikelterapi. Interessant er det dog, at flere privathospitaler rundt om i verden bygger eller allerede har bygget et anlæg, og man anslår, at det med et årligt antal patienter på 2 – 3000 vil kunne balancere økonomisk.

Det koster nemlig nok omkring det dobbelte at benytte partikelterapi sammenlignet med traditionel strålebehandling. Så partikelterapi skal ikke erstatte stråleterapi.

Det anlæg som Siemens og DANFYSIK A/S er ved at bygge i Tyskland er et såkaldt kul-ionanlæg. Stort er det, idet blot synkrotronen har en diameter på over 20 meter. Dertil kommer så transportfaciliteter, diagnostik, behandlingsrum til stationær behandling samt eventuelt et såkaldt gantry i andre anlæg.

Det er et strålerør med magneter, som kan roteres omkring patienten, således at strålen kan sendes ind i patienten i en vilkårlig retning. Det er en stor forbedring i forhold til et stationært strålerør, hvor patienten kun kan roteres omkring den lodrette akse.

I Marburg, Tyskland, er indbygget såvel horisontale som semi-vertikale strålerør, og det tilhørende gantry til kul-ioner i Heidelberg til partikelterapi. De bevægelige dele vejer over 600 tons og er naturligvis uhyre kostbare, idet hele anlægget bliver indkapslet i tykke betonvægge.

I Marburg fylder anlægget over 3000 kvadratmeter.

I Uppsala, Sverige, er et partikelterapianlæg under bygning, og i såvel Tyskland som Schweiz har man tilsvarende anlæg. Desuden er der i Heidelberg ét anlæg, der benytter kul-ioner, samt anlæg i Marburg og Kiel, der er bygget af DANFYSIK og Siemens.

I Danmark har vi ikke sådanne anlæg endnu.

Der er imidlertid for nyligt etableret et Danish Light Ion Therapy Project, DAN-LITE, med det formål at etablere et partikelterapianlæg til kræft-behandling i Danmark. Onkologiske afdelinger på universitetshospitalerne samt universiteterne i Århus, Odense og København er deltagere i projektet.

Virksomheder og forskere i hele verden arbejder imens på at løse problemet med at gøre partikelacceleratoren mindre, mere fleksibel og rentabel.

Mindre modeller er på tegnebrættet, og vi kommer til at se mange flere partikelterapianlæg i de kommende år til gavn for fremtidige patienter med diagnosen cancer.

 

 

Senest opdateret: 18. oktober 2018