Medicinens historie

 

Kampen mod resistente bakterier bliver af WHO kaldt et af verdens tre største folkesundhedsproblemer.

Udbredelsen af resistente bakterier skyldes i vid udstrækning, at bakterierne for ofte møder antibiotika og med tiden lærer at udmanøvrere modstanden.

Det betyder, at der i dag findes flere bakterier, som man ikke længere har effektiv antibiotika over for.

Et problem, der fører til årligt 25.000 dødsfald i Europa.

Menneskeheden er lige nu i et afgørende våbenkapløb mod ondsindede, resistente bakterier. I takt med, at de bakterier, der kan gøre os mennesker syge, bliver resistente over for penicillin og andre former for antibiotika, er vi nemlig nødt til at finde nye antibiotika for fortsat at kunne helbrede folk.

Almindelige infektioner, som vi i dag kan behandle simpelt og billigt med f.eks. penicillin, risikerer fremover at blive store dræbere. Stadigt flere bakterier reagerer ikke på behandling med almindelig antibiotika, og alternative lægemidler er ikke i pipeline.


Historien bag resistente bakterier startede egentlig som en lykkelig historie.

Med opdagelsen af antibiotika såsom penicillin fik mennesker verden over kureret infektioner. Ikke mindst soldaterne under 2. verdenskrig havde stor glæde af det nye lægemiddel, der gik under navnet “vidundermidlet”.

At der efter krigens afslutning startede masseproduktion af antibiotika, kom ikke som nogen overraskelse. Men glæden varede kort.

I 1960’erne begyndte bakterierne at gå til modangreb, og inden længe fandt forskere frem til, at flere bakterier havde udviklet resistens over for specifikke antibiotika. Det blev begyndelsen på en lang, sej kamp mod de resistente bakterier.

Hver gang et nyt antibiotikum blev udviklet, gik der ikke lang tid, før der fandtes en bakterie, som var immun over for det nye lægemiddel.

Antibiotika er et bakteriedræbende stof, som findes mange steder i naturen, da især bakterier og svampe udskiller antibiotika for at dræbe andre organismer. Antibiotika, som bruges til medicin, fremstilles af medicinalfirmaer, men den mest kendte antibiotika, penicillin, er en svamp, der blev opdaget i 1928, da den skotske læge Alexander Fleming lavede forsøg med bakterier.

Ved en fejl lod han petriskålen stå uden låg, så denne blev ”forurenet” med en svamp, der dræbte bakterierne i skålen. Svampen viste sig at være Penicillium svampen, og forsøget viste sig at blive et stort gennembrud for lægevidenskaben.

Svampen gav mennesket mulighed for at bekæmpe bakterieinfektioner, eftersom den udskiller det bakteriedræbende stof – penicillin.  Penicillin er det mest kendte antibiotikum, men i takt med at bakterier har udviklet sig, har man også udviklet nye antibiotika.

Et antibiotikum er en kemisk forbindelse, der er målrettet mod behandlingen af bakterier og som virker ved enten af dræbe bakterien eller hæmme dens vækst.


De forskellige antibiotika har hver deres angrebspunkt og virkemåde:

Nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at danne de proteiner, der er nødvendige for deres vækst. Da bakterier og menneskelige celler er opbygget forskelligt kan antibiotika påvirke bakterier uden samtidig at påvirke de menneskelige celler.

Med 30 mio. svin, er Danmark det land i verden med flest svin pr. indbygger. Landbruget bliver af eksperter beskyldt for at bruge for meget antibiotika, selv om forbruget per dyr er lavere end i de fleste andre lande.

Den særlige svinevariant af MRSA-bakterien har sat fokus på landbrugets antibiotikaforbrug og de forhold, som svinene bliver opdrættet under, fordi bakterien trives i langt hovedparten af svinestaldene herhjemme. Herfra spreder den sig ad veje, som ikke er kortlagt, til f.eks. plejehjem og hospitaler, hvor den kan være dødelig.

Methicillin resistente Staphylococcus aureus er en gruppe af stafylokokbakterier, som er resistente over for flere typer af antibiotika, herunder methicillin.

Betegnelsen svine-MRSA henviser til en bestemt variant, CC398, som trives i svinestaldene.

I 2013 var der i Danmark 2.106 nye MRSA tilfælde (alle typer MRSA), hvoraf knap halvdelen havde en infektion. Heraf havde 30 alvorlige infektioner (blodforgiftning)

I 2015 var der 2.976 anmeldte tilfælde af MRSA og dette er 2016 steget til 3.550 tilfælde.

Stafylokokker, herunder MRSA, slår hvert år 11.000 mennesker ihjel i USA - tallet i Danmark er cirka 350 - og forskere over hele verden forsøger at finde løsninger på problemet med MRSA, som vi i nogle tilfælde kun har meget få antibiotika imod.

I en ny undersøgelse har amerikanske forskere slået den frygtede MRSA ihjel med tre 'gamle' antibiotika, der ellers ikke har haft nogen virkning på MRSA i flere årtier.

Ved at kombinere de tre forskellige antibiotika lykkedes det ikke blot forskerne at slå de resistente bakterier ihjel. Det ser også ud til, at bakterierne ikke kan udvikle resistens mod den nye form for behandling.

Opdagelsen åbner for behandling af patienter allerede nu og kan potentielt set være en 'game changer' i den krig mod resistente bakterier, som vi mennesker ellers er ved at tabe.

”Denne kombination af tre forskellige antibiotika slår effektivt bakterierne ihjel og ser tilmed ud til at forhindre dem i at blive resistente. Vi har altså nu en behandling, som øjeblikkeligt kan gøre noget ved problemet med MRSA og tilmed redde liv”, fortæller lektor Gautam Dantas fra Washington University.

For at angribe problemet på en ny måde, tog Gautam Dantas fat i tre forskellige antibiotika (meropenem, piperacillin og tazobactam) og testede dem individuelt på 73 almindelige typer MRSA - inklusiv typer, der findes på hospitaler - som han havde inficeret mus med. De fejlede alle sammen mod bakterien, hvilket de har gjort i flere årtier, så der var ingen overraskelse dér.

Men da Dantas kombinerede de tre forskellige antibiotika og behandlede musene med dem alle tre på samme tid, skete der noget. Antibiotikakombinationen slog samtlige 73 MRSA-infektioner ned. Ikke én infektion kunne modstå effekten af kombinationsbehandlingen.

Også danske forskere har været med til at udvikle en helt ny form for antibiotikabehandling, der med hjælp fra antistoffer trækker antibiotika ind i kroppens celler, hvor antibiotikummet mere effektivt kan slå bakterier som eksempelvis resistente stafylokokker ihjel.

Den nye behandlingsform drager på erfaringer fra kræftforskning, hvor man allerede nu bruger antistoffer til at aflevere et lægemiddel lige præcis der, hvor der er allermest behov for det.

I det nye studie viser forskerne, at stafylokokker ikke kun findes i kroppen uden for cellerne på personer, der er smittet med bakterien. De kan også finde på at smutte ind i cellerne og gemme sig der.

Det betyder, at bakterierne kan overleve en antibiotikakur med eksempelvis antibiotikummet vancomycin, der er en af lægernes eneste muligheder for at behandle methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA).

Det nye forskningsresultat viser, hvordan bakterier, som har ligget gemt inde i en celle, efterfølgende kan give meget voldsomme infektioner. Det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor læger mange gange har svært ved at behandle kroniske infektioner med stafylokokker eller MRSA.

I kapløbet om resistente bakterier har forskere fra Aarhus Universitet - Institut for Biomedicin fundet ud af, af et veletableret medikament til behandling af sklerosepatienter også dræber multiresistente bakterier. 

 Det drejer sig blandt andet om de såkaldte Pseudomonas- og Enterobacteriacae-bakterier, hvor Pseudomonas inficerer patienter med den arvelige sygdom cystisk fibrose, svækker deres lunger og med tiden slår dem ihjel. 
 

Disse bakterier bliver på grund af livslang behandling ofte multiresistente over for antibiotika, men sklerosemedicinen kan altså få skovlen under dem. 

Opdagelsen er en del af en ny tendens inden for medicinalforskning, 'repurposing', hvor man genbruger medicin mod andre sygdomme end de oprindeligt tiltænkte.

På verdensplan hører Danmark heldigvis stadig til blandt de lande, hvor både antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier er relativt lave.

Dette skyldes bl.a. at antibiotika er receptpligtig i Danmark og at vi i Danmark har tradition for at bruge så smalspektrede antibiotika som muligt. Men over de seneste 10 til 15 år har der udviklet sig et mere ukritisk brug af antibiotika.

Dette ses både i det samlet set stigende forbrug og at der bruges forholdsvist mere bredspektret antibiotika. Det skyldes nok en kombination af flere ting. Måske er man blevet mere bange for forekomsten af resistente bakterier, og behandler derfor med bredere stoffer ”for en sikkerheds skyld”.

Måske har den enkelte forbruger også et ansvar for det øgede forbrug ved at ”kræve” at blive behandlet, selvom det måske ikke er nødvendigt. Og endeligt rejser vi mere i dag end tidligere og påvirkes nok i højere grad af andre landes forbrug og traditioner.

I mange lande kan man købe antibiotika uden recept og dette medfører også et meget stort forbrug af antibiotika. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistens). Der er således en høj risiko for at blive smittet med resistente bakterier, når man opholder sig i udlandet.

Kilder:
antibiotikaellerej.dk
PUK Healthcare
Videnskab
Statens Serum Institut

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018