Medicinens historie

Medicinens historie beskriver de mest epokegørende medicinske fremskridt gennem tiderne, som for eksempel opdagelserne af cellernes transportsystem, immunterapi -  fremtidens behandling af kræftsygdomme, vores indre GPS, samt immunologien og den magiske kugle   

Hygiejne - og dens betydning

De virkelige mestre for den sanitære revolution var John Snow som påviste, at kolera bliver spredt gennem vand og Edwin Chadwick som fremførte ideen om kloakering og indføring af rindende vand i folks hjem. 

Blodets mysterier

Det var  Karl Landsteiner der fandt frem til blodtyperne og skabte AB0 systemet i 1901. Lige siden 1660’erne havde dristige læger forsøgt blodtransfusioner, men ofte med så katastrofale følger for patienten at flere lande forbød disse eksperimenter. Landsteiner arbejdede med typebestemmelsen af blod, der er forudsætningen for at man uden risiko kan give blodtransfusioner. 

Røngten

Det første fotografi optaget med røntgenstråler blev taget af den tyske fysiker ved universitetet i Würzburg, W.C. Röntgen i 1895 og han modtog i 1901 nobelprisen for sin opdagelse.

Den moderne anæstesi

Tandlægen Horace Wells begyndte i 1844 at anvende lattergas i sin praksis i staten Connecticut i USA. Anæstesien har igennem århundrederne gennemgået en udvikling og på grund af anæstesiens enorme betydning ved ethvert kirurgisk indgreb, er det rimeligt at kalde anæstesien en milepæl i medicinens historie.

P-pillen

P-Pillen satte kvinden i stand til at bestemme over sin egen krop og ingen medicinsk opfindelse har haft så stor en indflydelse på de vestlige samfund som p-pillen. Det var den da 71-årige kvindesags forkæmper Margaret Sanger, der hele sit liv havde arbejdet for fødselskontrol, der omsider fandt en forsker, der var villig til at involvere sig i forskningen.

DNA

Gåden om alle levende organismers arvemateriale - DNA - blev løst i 1953. DNA-molekylerne udgør arvemassen (også kaldet genomet) med alle dens gener (arveanlæg), og det fastlægger den enkelte organismeskarakteristika og funktioner.