Medicinens historie

Medicinens historie beskriver de mest epokegørende medicinske fremskridt gennem tiderne, som for eksempel opdagelserne af cellernes transportsystem, immunterapi -  fremtidens behandling af kræftsygdomme, vores indre GPS, samt immunologien og den magiske kugle   

Louis Pasteur - mikrobiologiens fader

Hver gang vi går i køleskabet for at tage en karton mælk, bør vi blive mindet om Louis Pasteur som opdagede, at mælk bliver sur på grund af virkningen af bittesmå levende organismer, der er for små til at se med det blotte øje. Pasteur lagde grunden til mange nye opdagelser såsom stereokemi, mikrobiologi, bakteriologi, virologi, immunologi, molekylær biologi.

Alzheimers sygdom

Alois Alzheimer fremkom i 1906 med den kliniske og neuropatologiske dokumentation for, hvordan den sygdom, som vi i dag kalder Alzheimers sygdom, opstår. Han påviste nemlig de nu velkendte senile pletter og den sammenfiltrede masse af hjernetråde i hjernen.

 

Den antiseptiske kirurgis fader - Joseph Lister

Joseph Lister var den første der så en sammenhæng mellem manglende renlighed på hospitaler og dødelighed efter operationer. Hans banebrydende antiseptiske metoder blev publiceret i The Lancet i 1867.

Johannes Fibiger

Som den første førte Fibiger eksperimentelt bevis for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. 1927 blev han den første kræftforsker, der modtog en nobelpris for medicin/fysiologi. Han fik prisen for 1926, hvor den ikke var blevet uddelt. Men ikke færre end 16 gange blev Johannes Fibiger indstillet til Nobelprisen i fysiologi og medicin

K-vitamin

Det var den danske kemiingeniør Henrik Dam, der som den første lykkedes med at isolere vitamin K. I 1939 kunne han påvise, at koagulationsevnen forbedres stærkt, når nyfødte fik injektioner med vitamin K umiddelbart efter fødslen og blandt de første nyfødte, der i Danmark fik vitamin K, var prinsesse Margrete, nu Margrete II.

Tuberkulose

På verdensplan dør ca. 1,5 millioner mennesker hvert år af tuberkulose og omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede sygdom. Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til.