Medicinens historie

Alzheimers sygdom

Denne artikel omhandler den uhelbredelige Alzheimers sygdom, som normalt blot kaldes Alzheimers. Det  er en langsomt fremadskridende og udbredt svær degenerativ hjernesygdom.

Den medfører svigtende hjernefunktion, som efterhånden udvikler sig til demens (åndelig sløvhed) og hjernesvind samt død efter 8-10 år.

Sygdommen er opkaldt efter den tyske læge og neurolog Alois Alzheimer (1864 – 1915), som opdagede sygdommen i 1916.

Årsagen til Alzheimers kendes ikke, men menes at have to primære årsager, selvom man ikke ved, hvorfor processerne sættes i gang.

De to primære årsager er:

Neurontab i hippocampus, hvilket påvirker langtidshukommelsen, da den fungerer som mellemstation for optagelse af ny data til netop langtidshukommelsen,  samt reduktion af acetylkolinproduktion i hjernen.

Tilstedeværelsen af neurotransmitteren acetylkolin er en forudsætning for, at nye data kan oplagres i hippocampus.

Det vil således have effekt på hukommelsen, dersom acetylkolinomsætningen bliver nedsat eller hippocampusdelen af  hjernen læderes.

Det er mest ældre mennesker der rammes, og den er den mest almindelige årsag til demens. Alzheimers ses aldrig før 40 års alderen men blandt 80 årige er ca. 30 % ramt.

I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom. Almindeligste symptom er glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt, f.eks. irritabilitet og gråd.


Alzheimer påviser i 1906, hvorledes Alzheimers sygdom opstår

Alzheimer fremkom i 1906 med den kliniske og neuropatologiske dokumentation for, hvordan den sygdom, som vi i dag kalder Alzheimers sygdom, opstår.  Han påviste nemlig de nu velkendte senile pletter og den sammenfiltrede masse af hjernetråde i hjernen på en 51 årig dement kvinde.

Alzheimer hævdede, at den demens, der ofte opstod hos gamle, ikke var udtryk for aldring. Det at blive gammel var ikke ikke i sig selv det, der fremkaldte de organiske forandringer

Alzheimers kan også skyldes mutationer på APP eller presenilin generne. Udvikling af demens kan hos normalvægtige have sammenhæng med tyk mave, og især dersom personen også er overvægtig.

Diagnosticering er vanskelig, men det mest tydelige symptom er nok demens, som imidlertid kan have mange årsager.  Svigtende hukommelse er derfor ikke nødvendigvis tegn på Alzheimers. En nyudviklet hjernescanningmetode kan muligvis revolutionere diagnosticeringen af Alzheimers.

Man har endnu ikke nogen effektiv behandling mod Alzheimers, selvom acetylkolinesterasehæmmere kan have en vis effekt. Derudover kan man medikamentelt behandle specifikke psykiske ledsagesymptomer som f.eks. angst, depression og psykose, samt psykologisk stimulation og træning af hukommelsen.

Endelig gennem psykosocial støtte og rådgivning af patienten om udviklingen.

Jo før diagnosen stilles, jo bedre virker behandlingen og forhalingen af den i øvrigt uhelbredelige Alzheimers sygdom.

 

 

 

Senest opdateret: 21. april 2018