Medicinens historie

 

I sit arbejde med at fremme den medicinske viden står Joseph Lister, også kendt som Sir Joseph Lister, på linje med f.eks. Louis Pasteur, Alexander Fleming og Edward Jenner, ikke fordi han opdagede en ny medicin, men fordi han som en af de første så en sammenhæng mellem manglende renlighed på hospitaler og dødelighed efter operationer.

Og det er grunden til, at han bliver kaldt ”Den antiseptiske kirurgis far”.

Jospeh Lister blev født i London 1827 og levede til 1912.

Som professor i kirurgi ved Glasgow Universitet var han bevidst om, at mange patienter overlevede traumet efter en operation, men derefter døde, hvilket man kunne kalde ”hospitalsfeber”.

Den ungarske læge ved navn Ignaz Semmelweiss, havde allerede studeret sammenhængen mellem bakterier og god post-operativ praksis.

Hans tese var, at dersom en læge gik fra operation af en patient til en anden, ville han overføre en potentielt livstruende sygdom. Derfor forlangte han, at læger, der arbejdede på hans afdeling, skulle vaske hænder i kalciumklorid efter hver operation, og inden de havde kontakt med en ny patient.  

At det var virkningsfuldt kunne tydeligt ses ved, at antallet af dødsfald på de afdelinger, Semmelweiss havde ansvaret for, faldt fra 12 % til blot 1 %. Det lykkedes ham bl.a. at reducere dødeligheden af barselsfeber drastisk i 1840’erne.

Dette til trods var han oppe mod den konservative indstilling, der var fremherskende blandt ungarske læger, og hans resultater blev ignoreret. Selv døde Semmelweiss i 1865 af blodforgiftning.

Joseph Lister læste i 1865 om Louis Pasteurs arbejde og fik tanken, at det var luftbårne mikrober, der var årsagen til spredning af sygdomme på hospitalsafdelinger.

Lister havde i mange år forsket i årsagerne til betændelse, og indså, at grunden til pusdannelsen ikke blot var luftbåren. Patienter, der netop havde gennemgået en operation, var særligt sårbare, idet de var afkræftede og under operationen havde haft fri adgang til kroppen for bakterier.

Lister indså, at såret skulle renses grundigt, og dækkede derfor såret med et stykke stof vædet med karbolvand, som også kendes under navnet fenol. Denne procedure anvendte han på patienter, der havde sammensatte frakturer, hvor en brækket knogle havde gennembrudt huden og således efterladt et sår, der var åben for bakterier.

Dødsfald på grund af koldbrand var almindelig efter et sådant uheld. Hans metode med karbolvand havde en meget høj succesrate.

Hans banebrydende antiseptiske metoder blev publiceret i The Lancet i 1867, men han blev mødt med megen kritik af såvel sine kolleger som af sygeplejersker, der jo fik ekstra arbejde med at holde operationsstuerne smittefri. Derfor udviklede Lister en maskine, som pumpede en fint sky af karbolsyre ud i luften omkring operationsstedet.

Maskinen til bekæmpelse af mikroorganismer i luften blev indført i 1870 men udløste mange kritiske bemærkninger fra hans kolleger. I 1871 anvendte Lister sin metode på dronning Victoria, der blev opereret for en byld, hvilket medførte nogen respekt.

Hans resultater var imidlertid efterhånden så overbevisende, at man opdelte kirurgien i en ”før og efter” Lister periode, og året der skilte de to perioder var 1865.

Efterhånden vandt Listers metoder almindelig anerkendelse, og i 1890 var han præsident for Royal Society, medlem af Storbritanniens statsråd, ligesom han blev adlet.

Selv om hans metoder for længst er blevet overhalet af andre mere nutidige, lever hans navn dog stadig videre i produktet Listerine, som er et verdenskendt dentalhygiejnisk mundskyllemiddel.

 

Senest opdateret: 12. april 2018