Medicinens historie

 

Det australske forskerteam Barry J. Marshall og J. Robin Warren fik i 2005 tildelt årets nobelpris i medicin og fysiologi for deres opdagelse af effekterne af bakterien helicobacter pyloris - bakterien bag mavesår.

I 1980’erne klarlagde de bakterien helicobacter pyloris rolle for udviklingen af mavekatar, mavesår, tolvfingertarmssår og kræft i mavesækken.

Deres arbejde og hypoteser blev oprindelig mødt med stor skepsis blandt fagfolk, men i 2005 kunne de dele nobelprisen i medicin/fysiologi for opdagelsen.

Barry James Marshall, Professor i mikrobiologi ved University of Western Australia, Perth. 
Født 1951 i Kalgoorlie, Western Australien. Senere flyttede familien til Perth, fordi moren mente at børnene kunne få en bedre uddannelse i Perth.

Marshalls far var svejser og moren sygeplejerske, og det var gennem hendes bøger interessen for medicin blev vakt. Gift med Adrienne som han har 4 børn med.
I 1975 Bachelor of Medicine, Bachelor of Surgery MB BS fra University of Western Australia, Perth.

Efter opdagelsen af helicobacter blev Marshall i 1986 inviteret til USA for at forske og undervise ved universitetet i Virginia. Marshall er i dag tilknyttet Gastro-enterologisk afdeling på Sir Charles Gairdner Hospital som ligger i Perth.

John Robin Warren, Professor ved University of Western Australia, Perth.
Født 1937 i Nord Adelaide, Australien. Warren kommer fra en lægefamilie der udvandrede fra England til Adelaide i 1836.

I 1961 fik han sin universitets uddannelse MB BS ved University of Adelaide, South Australia. Efter nogle år som klinisk patolog i Melbourne blev han tilknyttet som chefpatolog på Royal Perth Hospital, og var der fra 1968-99. Gift med Winifred Theresa, som nu er død. Sammen fik de seks børn.

Marshall og Warren modtog i 1994 den prestigefyldte australske Medical Association Award.

Det var på universitetet i Western Australia i Perth, Marshal og Warren fandt sammen i en fælles forskning. Marshall tilså på hospitalet mange patienter med blødende mavesår, og Warren fandt mystiske bakterier nær stedet for deres sår i maven på mange af disse patienter.

Generationer af medicinske forskere havde lært, at mavesår skyldtes et overskud af mavesyre, men de to forskere var fascineret af fundet af denne mystiske spiralformede organisme. De fandt ud af, at denne bakterie spiller en hovedrolle i forbindelse med mavesår. Bakterien har en særlig kappe, der betyder, at den er beskyttet imod mavesyre.

Opdagelsen blev gjort i 1982 på et tidspunkt, hvor mavesår ofte blev sat i forbindelse med livsstil og stress og for meget mavesyre.

På en lægekonference i 1983 gik Marshall på talerstolen og hævdede noget så uhørt som at mavesår skyldes en bakterie, og det på et tidspunkt hvor det i generationer havde været indlysende – men altså forkert – at ingen mikroorganismer kunne kolonisere den i saltsyre badede ventrikelslimhinde.

De spiralformede bakterier i ventrikelslimhinden er blevet »opdaget« mange gange inden for de seneste 100 år, men afskrevet som betydningsløse, eller resultaterne er aldrig blevet publiceret.

Warren opdagede en type bakterier, som koloniserede den nedre del af mavesækken hos halvdelen af de patienter, som han havde taget prøver fra. Han gjorde den observation, at der altid fandtes tegn på betændelser nær det område, hvor bakterierne sad.

Marshall fulgte op på Warrens opdagelse og havde held til at fremdyrke en hidtil ukendt bakterieart, som senere blev benævnt helicobacter pylori.

Marshall og Warren havde fundet bakterien hos næsten alle patienter med betændelse eller sår i mavesækken eller tolvfingertarmen.

Frustration over den negative respons og den konstante kritik fik Marshall til at tage sagen i egne hænder. Han afprøvede, uden tilladelse fra hospitalet, i 1982 sin hypotese på sig selv ved at indtage en væske med helicobacter pylori udvundet fra en patient. Det gav ham en kraftig mavekatar. Hans symptomer forsvandt efter to uger, men han tog antibiotika for at dræbe de resterende bakterier.

Han udførte derefter bekræftende forsøg og testede behandlingen på nogle desperate patienter, hvor operationen var udskudt for at afprøve med antibiotika.

Efter 2 ugers behandling var operation på patienterne helt unødvendig.

Forsøget blev offentliggjort i 1984 i det australske Medical Journal og er blandt de mest citerede artikler fra tidsskriftet.

Fra at være en behandling, hvor man havde en meget, meget høj grad af tilbagevendende tilstande, så har det nu bevirket, at ved at udrydde bakterien i de første behandlingsforsøg, så kan man stort set forhindre tilsynekomsten igen af disse mavesår, i alle tilfælde for tolvfingertarm-sårs vedkommende.

For tredive år siden betød behandling af et mavesår en smertefuld operation, der medførte risiko for livstruende infektioner og flere mavesår i fremtiden. I forbindelse med operationen anbefalede lægerne ofte ugers sengehvile, en mild fed kost, herunder kogt mælk, og brug af tobak i bestræbelserne på at standse de mistænkte ”syndere”, som man mente var en stresset livsstil og krydret mad.

Men ingen af disse ting gjorde den store positive forskel for de personer, der led af mavesår.

I slutningen af 1970’erne blev der udviklet nye lægemidler til heling af overfladen i mavesækken og tolvfingertarmen. Disse lægemidler gjorde det muligt for første gang at behandle mavesår effektivt uden operation.

Efter at man i 1982 opdagede, at bakterien helicobacter pylori forårsagede langt størstedelen af alle mavesår, er lægerne nu i stand til at behandle mavesår både hurtigt og permanent ved at målrette behandlingen mod den virkelige årsag til problemet, som er bakterier.

Hvor man tidligere herhjemme ofte skred til at skære syrenerven over, så ændrede det sig radikalt fra den ene dag til den anden med nye syredæmpende medikamenter.

En anden væsentlig opdagelse i forlængelse af forskernes arbejde er sammenhængen mellem bakterien og kræft i mavesækken.

Mavesår og mavesårsbehandling er en indbringende forretning. Hvert år sælges der mavesårsmedicin i Danmark for mere end 300 mio. kr.

Længe før det blev almindeligt kendt, behandlede John Lykoudis, praktiserende læge i Grækenland i 1958, tusinder af patienter med antibiotika, men han blev udsat for sanktioner, bøder og kunne ikke publicere sine arbejder. I dag påvises helicobacter ved en simpel prøve, og antibiotika er standardbehandling.

Forekomsten af mavesår er faldet jævnt de sidste 30 år - uafhængigt af alle de medicinske fremskridt. Der er langt færre mennesker, som i dag bliver inficeret med Helicobacter pylori, end der f.eks. var for 100 år siden. Man antager, at det skyldes bedre hygiejniske og sanitære forhold.

Helicobacter-infektion er dog fortsat en stor udfordring i tredjeverdenslande, hvor der er dårlig hygiejne og ringe adgang til moderne antibiotisk behandling.

Forsøg på udvikling af en vaccine har foreløbig ikke båret frugt.

Takket være Marshall og Warrens pioneropdagelse så er mavesår ikke længe en kronisk og ofte invaliderende tilstand, men en sygdom der kan kureres med en kortvarig kombination af antibiotika og syresekretionshæmmende medicin. 

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018