Medicinens historie

P-PILLEN satte kvinden i stand til at bestemme over sin egen krop.

Ingen medicinsk opfindelse har haft så stor en indflydelse på de vestlige samfund som p-pillen.

Det amerikanske sundhedsministerium godkendte i maj 1960 salget af en svangerskabsforbyggende pille.

Den skulle vise sig at blive det middel, der uden diskussion fik en større indflydelse på kvinders sexliv end noget andet i historien. På blot fem år havde seks millioner amerikanske kvinder gjort pillen til et dagligt ritual.

Forandringen var bemærkelsesværdig, for det var verdens første præventionsmiddel, som satte kvinden i stand til at bestemme over sin egen krop.

Blot ti år før havde tanken om, at kvinder kunne tage en pille, nærmest ligesom en aspirin, for at forebygge svangerskab, virket helt utopisk.

Der var stadig love i 30 amerikanske stater, som forbød salg af svangerskabsforbyggende midler, og størstedelen af den medicinske og videnskabelige verden var alt for nervøse til at involvere sig i forskningen af nye former for fødselskontrol.

Det var den da 71-årige kvindesagsforkæmper Margaret Sanger, der hele sit liv havde arbejdet for fødselskontrol, der omsider fandt en forsker, der var villig til at involvere sig i forskningen. Fødselslægen Gregory Pincus manglede bare pengene. Det samme gjorde Margaret, indtil hun fandt sammen med den 78-årige uhyre velhavende Katherine McCormick, der lovede at fianciere forskningen.

Pincus overtalte et medicinalfirma til at løbe risikoen for at sende midlet på markedet, og fik ligeledes den højt respekterede katolske, gynækolog John Rock til at lave feltstudierne.

Da pillen kom på markedet forventede folkene bag pillen voldsom kritik,  men der var forbløffende få protester, og millioner af kvinder strømmede til lægen for at få recept på mirakelpillen. Den kraftigste og mest vedholdende kritik kom fra den katolske kirke.

John Rock var troende katolik, men han var også overbevist om, at kun et godt sexliv holdt sammen på et ægteskab, og han blev en af p-pillens stærkeste fortalere. Han prøvede at overbevise den katolske kirke om, at pillen var en form for naturlig svangerskabsforebyggelse.

Det lykkedes ikke, og han blev fortvivlet, da det ikke lykkedes ham.

Vejen til p-pillen var ikke blevet gennemført uden fejltagelser. I deres iver for at få pillen på markedet begik Pingus og Rock nogle fatale fejldispositioner. Der blev foretaget massive medicinske forsøg med pillen på kvinder i Puerto Rico, men det skete uden at informere kvinderne om eventuelle bivirkninger. De affærdigede også klager over kvalme, svimmelhed, hovedpine, mavepine og opkastninger som uvæsentlige.

Dette hastværk viste sig at blive en alvorlig trussel mod de kvinders helbred, som var begyndt at tage p-pillen i begyndelsen af 1960’erne.

Trods helbredsproblemer og bivirkninger, så har p-pillen medført en social revolution, som ingen anden medicinsk landvinding før eller siden har affødt.

I en amerikansk dokumentarfilm fortæller kvinder i tresserne og halvfjerdserne om, hvordan pillen ændrede deres liv. De beskriver den seksuelt krampagtige tid før pillen og om deres evige angst for enten en uønsket graviditet uden for ægteskab eller de endeløse graviditeter i ægteskabet, indtil overgangsalderen befriede dem, og de fortæller om det umulige i åbent at give udtryk for et ønske om en form for svangerskabsforebyggelse.

P-piller er det mest anvendte præventionsmiddel i Danmark.

Omkring 300.000 danske kvinder bruger p-piller, hvilket svarer til omkring 1/4 af samtlige kvinder i den fødedygtige alder.

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018