Medicinens historie


Tuberkulose, også kaldet TB (fork. for tubercle bacillus), er den mest almindelige dødelige infektionssygdom i verden i dag.

Den forårsages af en mykobakterie, normalt Mycobacterium tuberculosis, men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose.

Smitten sker ved dråbeinfektion.

Antibiotikaresistente bakterier gør det vanskeligt at behandle sygdommen.

På verdensplan dør ca. 1,3 million mennesker hvert år af tuberkulose og omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede sygdom – men heldigvis i en dvaletilstand. Tuberkulosebakterien – Mycobacterium tuberculosis – går nemlig kun i farligt udbrud hos hver tiende smittede.

Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til. Typisk går sygdommen i udbrud, fordi værten er underernæret, og så smitter man let sine medmennesker gennem hoste.

Det var den tyske læge og bakteriolog, Heinrich Hermann Robert Koch, (11. december 1843 – 27. maj 1910) der opdagede den bakterielle årsag til tuberkulose, (Mycobacterium tuberculosis, 1882), ligesom han også var den første til at finde årsagen til miltbrand (Bacillus anthracis, 1877), og kolera (vibrio cholera, 1883).

I 1905 modtog han nobelprisen i medicin. Han grundlagde The Royal Prussian Institute for Infectious Diseases, som senere blev omdøbt til Robert Koch-instituttet.

Forskerne mener, at tuberkulosen bevægede sig som en zoonose fra drøvtyggere til mennesker i egyptisk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i skeletter fra Nubien og Egypten fra ca. 3000 f.Kr. Tuberkulose var kommet til Danmark ca. 500 f.Kr.

Franske forskere har fundet tre millioner år gamle spor af sygdommen i det østlig Afrika.

Da mykobakterierne er lejret inden i kroppens celler, har de fleste antibiotika dårlig eller ingen effekt, hvorfor det er obligatorisk at behandle med 3-4 stoffer samtidigt. Endvidere har mykobakterierne en lang delingstid, hvorfor man er nødt til at fortsætte behandlingen i 6 måneder. Som følge af den lange behandlingstid øges risikoen for bivirkninger.

 

Danske forskere har nu fundet en effektiv vaccine.

Ny dansk vaccine skal udrydde tuberkulose, som har ramt hvert tredje menneske i verden. Tuberkulose er en modbydelig sygdom, som hvert år dræber 3 millioner mennesker.

Men nu har danske forskere fundet en vaccine mod den frygtede sygdom. Den har vist sig at være meget effektiv i forsøgsdyr – og lige nu bliver den testet på mennesker i Sydafrika.

»Det her er et virkelig godt værktøj, som kan hjælpe den næste generation af med tuberkulose,« siger professor og forskningschef ved Statens Serum Institut Peter Lawætz Andersen, der står i spidsen for opdagelsen.

»Vi håber, at vi kan få antallet af ny-smittede så langt ned, at det bliver økonomisk muligt for de fattige lande at behandle deres smittede med medicin. I dag er det uoverkommeligt, når 70 procent af en befolkning er smittet. Men det er noget andet, hvis vi får det tal ned på 5-10 procent.«

Omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede tuberkulose – men heldigvis i en dvaletilstand. Tuberkulosebakterien – Mycobacterium tuberculosis – går nemlig kun i farligt udbrud hos hver tiende smittede.

Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til. Typisk går sygdommen i udbrud, fordi værten er underernæret, og så smitter man let sine medmennesker gennem hoste.

Læs historien om antibiotika

Hvis vi vil udrydde tuberkulose, skal vi bruge den nye vaccine H56 i kombination med kemoterapi. Vaccinen vil nemlig beskytte nogle mennesker bedre end andre. Blandt andet kan HIV forringe effekten. Men hvis H56 kan nedbringe antallet af smittede, bliver det pludselig realistisk at give de mennesker, den ikke virker på, kemoterapi.

»Er du smittet, skal du i et halvt års kemoterapi. Har du udviklet lungebetændelse, snakker vi om behandling i mellem 9 måneder og 1,5 år. En så voldsom behandling er behæftet med bivirkninger, og er desuden dyr,« siger Peter Lawætz Andersen.

Så længe tuberkulosen bliver forhindret i at gå i udbrud, smitter den ikke – og man mærker ikke, at man har den.

Andre forskere har tidligere opfundet vacciner mod tuberkulose. Men de har ifølge Peter Lawætz Andersen ikke været særligt effektive.

»Groft sagt udvikler bakterien sig til en helt anden bakterie, når den først er kommet ind i kroppen. De første vacciner var rettet mod bakterien, som den ser ud i dens første fase – lige når den kommer ind i værten.«

»Vi har rettet vores vaccine mod den sene fase af bakteriens livscyklus så vaccinen sørger for, at bakterien ikke kan ændre sig og skabe kronisk sygdom. Det har vist sig meget mere effektivt,« fortæller Peter Lawætz Andersen.

Selvom man er vaccineret med H56, kan man altså fortsat blive smittet med tuberkulose. Men vaccinen forhindrer, at bakterien skifter form og udvikler sig til sin sygdomsfremkaldende version. Samtidig undgår man, at bakterien smitter andre. Det gør den nemlig kun, når sygdommen er i udbrud.

Forskerne har søgt vaccinen i 15 år. Før forskerne kunne finde H56 vaccinen, måtte de gå igennem en lang forskningsproces:

For 15 år siden begyndte de at undersøge, hvordan tuberkulose-bakterien opfører sig i smittede mus. Det blev til vaccinen H1.
Da dyreforsøgene viste, at H1 ikke var god nok imod kronisk sygdom, gik forskerne videre og arbejde på andre vacciner.

 

Først ved H56 var der for alvor gevinst


H56 blev først testet på mus, siden på marsvin, og til sidst på aber.
Når tuberkulose går i udbrud, sker det ofte i lungerne, hvor bakterien forårsager en alvorlig lungebetændelse.

Men bakterien kan også blive ført rundt i kroppen via blodet og inficere andre organer. De mest almindelige infektioner er hjernebetændelse eller infektion af lymfesystemet.

Det viste sig – ganske opsigtsvækkende – at vaccinen både beskyttede aberne før og efter, de blev smittet med tuberkulose. Vaccinen kunne simpelthen holde tuberkulose-bakterien i skak hos aber, der allerede havde den i kroppen.

De meget positive resultater høster stor anerkendelse hos Peter Lawætz Andersens kollega, professor Jens Lundgren. Han er ekspert i virussygdomme og forsker blandt andet i HIV-vacciner ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet og ved Rigshospitalets epidemiklinik.

»Resultaterne viser Peter Lawætz Andersens enorme forskerpotentiale. Han har søgt efter en tuberkulose-vaccine i mange år. Nu viser det sig så, at han kan booste klinisk betydende beskyttende immunitet i aber. Som udenforstående må jeg sige, at det virkelig er en flot udvikling,« siger Jens Lundgren.

Han mener, at den danske tuberkuloseforskning er meget vigtig.

»Vi har sandt at sige brug for en ny tuberkulosevaccine. Dem, vi har nu, er i bedste fald ringe - hvis ikke ubrugelig. Der er ikke sket innovation indenfor tuberkulose vaccineområdet i de seneste 60 år. At Peter kan få sine artikler i så anerkendte tidsskrifter viser, hvor stort det her er,« siger Jens Lundgren.

Selvom vaccinen ser lovende ud, er der stadig grund til at slå koldt vand i blodet.

  • Fase 1: Sikrer sikkerheden. Her bliver sikkerheden af vaccinen afklaret hos få mennesker der nøje overvåges.
  • Fase 2: Afgør dosis. Det bliver fastslået, hvor meget af vaccinen, det er nødvendigt at give patienterne. Samtidig ser forskerne på tidlige tegn på om vaccinen har den ønskede effekt.
  • Fase 3: Udfører større forsøg. Forskerne giver vaccinen til én gruppe mennesker, imens ligeså mange får en placebo-vaccine, som ikke indeholder de virksomme stoffer. Hvis vaccinen har en klar bedre effekt end placebo-vaccinen, bliver det konkluderet, at den virker.

»Det ser imponerende ud. Men vaccinen skal stå sin prøve hos mennesker. Jeg har selv oplevet, at en HIV-vaccine, der virkede meget lovende på dyr, ikke havde effekt på mennesker,« fortæller Jens Lundgren.

Netop nu er Peter Lawætz Andersen og han kollegaer da også i gang med at teste vaccinen på de mennesker, den primært skal hjælpe. Nemlig folk i den tredje verden.

»I november begyndte afprøvningen af vaccinen på mennesker i Capetown i Sydafrika. Hvis den virker lige så effektivt som i dyremodellerne, så er der god grund til at være optimistisk,« fortæller Peter Lawætz Andersen. Vaccinen kan først blive godkendt i 2020

I 2015-16 laver forskerne en mellemanalyse af resultaterne. Men uanset hvor gode de resultater viser sig at være, kan H56 ikke blive godkendt til brug før endnu flere resultater er i hus. Det er de først i 2020.

I modsætning til andre sygdomme udvikler tuberkulosen sig nemlig så langsomt, at den skal følges i mange år, før vi kan være sikre på, at den virkelig er sat ud af spillet.

 

Seneste nyt:

Lille plastic chip opfundet af den danske kemiingeniør Thomas Steen Hansen kan diagnosticere tuberkulose

Når læger i dag skal undersøge om patienter er smittet med tuberkulose, har de har brug for avanceret laboratorieudstyr. Men om få år vil diagnosen kunne blive stillet med en lille plastikchip.

Om få år vil man kunne undvære avancerede laboratorier og i stedet bruge en billig plastikdims til at opdage, om patienter er smittet med tuberkulose og på sigt en række andre sygdomme såsom malaria eller hiv.

Sådan en smart lille plastikchip, der på grund af dens lave pris, især vil blive nyttig i ulande, er ved at blive udviklet af den 31-årige kemiingeniør Thomas Steen Hansen, der er postdoc ved DTU Nanotech ved Danmarks Tekniske Universitet.

»I samarbejde med Hvidovre Hospital prøver vi at lave en særlig plastikchip, som man kan lægge en blodprøve ind i,« siger Thomas Steen Hansen og forklarer, hvordan det lille stykke plastik kan diagnosticere tuberkulose.

Strøm afslører om patient har tuberkulose. »Vi udsætter blodprøven inde i chippen for nogle døde tuberkulosebakterier. Hvis immunsystemet i blodprøven før har mødt tuberkulose, vil det reagere og slå alarm,« siger han.

Forskere på Hvidovre Hospital har opdaget, at når immunsystemet er smittet med tuberkulose og alarmerer kroppens beredskab mod de farlige bakterier, udsender det signalstoffet IP-10. Netop det signalstof er plastikchippen designet til at opdage.

»På Hvidovre Hospital laver vi nogle bestemte antistoffer af museceller, som udelukkende genkender IP-10. Vi dækker en overflade inde i chippen med de her antistoffer, der med det samme fanger IP-10 og sætter sig uden på overfladen,« siger Thomas Steen Hansen.

Den overflade, som antistofferne sidder på, er lavet af en særlig slags elektrisk ledende plastik, og ved at sende en svag strøm igennem chippen, kan man se, om blodprøven indeholder IP-10, og dermed om patienten er smittet med tuberkulose. Plastikchippen vil på sigt gøre det meget nemmere og billigere også at diagnosticere sygdomme såsom malaria og hiv.

»Hvis vores antistoffer fanger IP-10-proteiner og sætter sig på den elektrisk ledende overflade, blokerer IP-10 for strømmen. Vi måler modstanden, og hvis modstanden stiger, kan man regne ud, at det er fordi overfladen er klistret til med protein,« forklarer den unge kemiingeniør. Hvis modstanden omvendt ikke stiger, er det tegn på, at der ikke produceres IP-10 i blodet, fordi patienten aldrig har været smittet med tuberkulose.

 

Stort behov for chippen i ulande

Plastikchippen forventes at blive meget billig, og den vil derfor især blive nyttig i udviklingslande, hvor tuberkulose er meget udbredt. Det skyldes blandt andet, at der ikke er råd til avancerede laboratorier, og derfor testes der med gammeldags og upræcise metoder, der ofte giver falske resultater.

»Problemet med tuberkulose er, at behandlingen er meget dyr og langvarig. Derfor vil nødhjælpsorganisationerne gerne målrette behandlingen mod dem, der har tuberkulose, og ikke alle mulige andre,« siger Thomas Steen Hansen.

Han forventer at være færdig med at udvikle plastikchippen inden for to år, og hvis den viser sig at være en succes, har det smarte stykke plastik stort potentiale.

»I stedet for at komme noget fra en tuberkulose ind, kan man bruge en anden bakterie, og så kan du også tjekke for andre sygdomme som f.eks. malaria,« forklarer DTU-forskeren.

Thomas Steen Hansen har modtaget Det Frie Forskningsråds pris som Ung Eliteforsker 2009.

 

Senest opdateret: 12. april 2018