Nyresten [Uretersten] Blæresten

Nyresten [Uretersten] Blæresten

Nyresten. Uretersten. Blæresten i urinvejene stammer fra et vidt spektrum af underliggende forstyrrelser.

Årsag

Primært gælder det for alle, at urinen er overmættet. Derfor kan årsagen til stendannelse være, at patienten kan have en lidelse, som gør, at urinen bliver yderligere overmættet.

En anden årsag kan være obstruktion, så urinen står længe i urinvejene. Overmætningen kan f.eks. være hyperurækemi ved arthritis urica eller cellenedbrydning efter kemoterapi, hyperkalkæmi ved hyperparathyreoidisme, medfødt cystinuri.

Andre sygdomme kan være nedsat citrat i urinen, som derved øger mængden af fast substans. Det samme sker, hvis man har hyperkaluri.

Patienter med korttarmssyndrom har ofte øget oxalat i urinen og danner derfor oxylatsten. Overordnet er de fleste urinvejssten calcium-oxalat, calcium-fosfat samt infektionssten, som ses ved kronisk infektion.

Symptomer

Afhængig af stenens placering, og om der er obstruktion.

Sten i nyren er ofte asymptomatiske, men kan forårsage infektion i perioder og også smerter i flankeregionen. 

Sten i ureter vil give turevise smerter af kolikagtig karakter, kraftigt intermitterende, og patienten har ofte uro og bevæger sig hele tiden rundt (løvebursgang). Der kan være mikroskopisk hæmaturi.

Diagnose

Symptomerne kan ved uretersten være karakteristiske, men ellers stilles diagnosen ved billeddiagnostisk, ofte non-kontrast CT-scanning. Der bør foretages undersøgelse af urinen for bakterier og protein. Der bør tages S-kreatinin, ioniseret calcium og urat.

Kvitterer patienten et konkrement, bør det vurderes.

Er der mistanke om metabolisk sygdom, bør der suppleres med parathyreoideahormon i blodet og døgnurinbestemmelse af calciumcitrat og oxalat.

  • Sten i de øvre urinveje, nyrerne, bør behandles for at undgå nedsat nyrefunktion og/eller infektioner.
  • Sten i ureter bør behandles, fordi de giver obstruktion og derved påvirker nyrefunktionen og selvfølgelig også som følge af smerter.
  • Sten under 6-7 mm kan almindeligvis passere af sig selv. Sten over 6-7 mm skal oftest behandles kirurgisk.

Det akutte anfald kan med effekt behandles med prostataglandinhæmmer (NSAID-præparater). Sidder konkrementet distalt, kan alfa-blokker afslappe ureters muskulatur, så konkrementet kan passere.

Behandling

Stenbehandlingen er afhængig af placeringen, sten i nyren kan almindeligvis behandles med trykbølger (ESWL). Sten i ureter behandles ureteroskopisk.

Er der hyperparathyreoidisme, behandles denne. Har patienten urinsyregigt (arthritis urica), kan man ofte forebygge sten ved behandling med Allopurinol. Det samme gælder, hvis pt. som følge af kemoterapi har fået øget urinsyre i blodet og øget urinsyre i urinen.

Urinsyresten kan i øvrigt opløses ved indtagelse af bicarbonat.

Viser døgnurinen nedsat citrat, kan der med effekt behandles med kaliumcitrat (Urocit K 1080 mg).

Profylakse

Har man tendens til stensygdom, bør man sørge for at have rigelig væskeindtagelse, jf. at sygdommen opstår som følge af overmætning af urinen med et eller andet stof og/eller afløbshindring.

Afløbshindring skal selvfølgelig fjernes, hvis det er muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel