Nedsat tåreproduktion

Nedsat tåreproduktion

Nedsat tåreproduktion forekommer sjældent, og da oftest i forbindelse med såkaldte bindevævssygdomme, som er en speciel form for gigt.

I Sjögrens syndrom, der er en samle diagnose for mange symptomer, indgår bl.a. tørre øjne (keratoconjunktivitis sicca).

Man mener at primær Sjögrens syndrom er en immunologisk lidelse, der bevirker nedsat produktion fra kirtler specielt i øjne og mund/svælg samt gastrointestinalkanalen. 

Hvis øjnene er inddraget i syndromet, er de primære symptomer nedsat tåreproduktion med de vanlige gener for tørre øjne til følge.

Patienter kan opleve at øjnene føles “våde”, men dette kan dels bero på en let chemosis (hævelse af slimhinden), eller at der faktisk er en overproduktion af tårer, men at disse er af dårlig kvalitet/sammensætning og dermed ikke giver øjet tilstrækkelig komfort.

 
Patienter kan af denne årsag have svært ved at acceptere, at de har tørre øjne, når de alligevel løber i vand.
Behandling
Behandlingen tager sigte på at afhjælpe symptomerne ved brug af tåresubstitut dråber eller gel.

Behandlingsforslag
Der findes et stort antal lubricerende øjenmidler i Danmark. Husk jo højere viskositet jo længere effekt. Viscotears i tube eller pipetteform er af høj viskositet og det samme er Oftagel. Øvrige forslag er Oxyal, Artelac (pipetter) Systane Ultra.
 
Som sagt er rækken af produkter lang og de nævnte her er blot et udvalg nævnt i tilfældig rækkefølge.

Det vigtigste er, at de som behandles oplyses at produkterne ikke er medicin og at de derfor ikke kan tage for meget. Man skal bruge produkterne individuelt og indtil man føler sig tilpas.

Amerikanske FDA har godkendt brug af cyclosporin holdige øjendråber, men godkendelsen foreligger ikke endnu i Danmark.

 
Forskning vil forhåbentlig finde målrettede midler mod den immunologiske sygdomsårsag.
 
 
 
 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel