Forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension, er en meget almindelig tilstand. Blodtryk er den fysiske kraft, som blodet udøver, når det presser mod pulsårer. Blodtrykmålinger angives i to tal, det høje og det lave blodtryk.
Normalt blodtryk er ofte 120/80
Retningslinjer fra American College of Cardiology (ACC) klassificeres som:
Kategori | Systoliske tryk | Diastoliske tryk |
Optimalt blodtryk | 120 mmHg | 80 mmHg |
Højt normalt blodtryk | 130-39 mmHg | 85-89 mmHg |
Mild hypertension | 140-159 mmHg | 90-99 mmHg |
Moderat hypertension | 160-179 mmHg | 100-109 mmHg |
Svær hypertension | >180 | ≥110 |
Forhøjet blodtryk betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blod. Højt blodtryk kan også skade væggene i pulsårerne (arterierne). Over tid medfører forhøjet blodtryk risikoen for åreforkalkning i kroppens pulsårer og øger risikoen for blodprop i hjernen, hjerneblødning og nyresygdom.
Det anslås, at ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, og 1/3 af dem - uden at vide det - og er derfor ikke klar over, at de har stor risikofaktor for slagtilfælde og hjerteanfald.
Du anses for at have meget stærkt forhøjet blodtryk - hvis det det systoliske blodtryk er over 200, og det diastoliske blodtryk er over 120. Når blodtrykket når 200/120mmHg. eller højere, kan der forekomme en alvorlig tilstand kendt som hypertensiv krise. Dette kan føre til slagtilfælde, nyreskade, hjerteanfald eller tab af bevidsthed.
Hvis det forbliver højt, skal du ringe til 112, da tilstanden kræver øjeblikkelig behandling hvor man indlægges akut og får intensiv behandling for at sænke blodtrykket. Symptomer på hypertensiv krise inkluderer blødning og hævelse af blodkar i nethinden, angst, næseblødninger, alvorlig hovedpine og åndenød.
Højt blodtryk er mere almindeligt hos ældre. I en alder af 45 har flere mænd forhøjet blodtryk end kvinder. Efter 65-årsalderen vendes dette, og flere kvinder påvirkes. Personer med diabetes har en større risiko for forhøjet blodtryk end dem uden diabetes. At have et nært familiemedlem med højt blodtryk øger også din risiko for at udvikle det.
Kvinder, der ikke har forhøjet blodtryk før graviditet, kan udvikle svangerskabsforgiftning (præeklampsi) under graviditeten, som er en kombination af for højt blodtryk og æggehvidestoffer (proteiner). Svangerskabsforgiftning udvikler sig normalt efter uge 20 i graviditeten, og kan være farlig for både mor og fostret. Højt blodtryk under graviditeten kan føre til nedsat blodgennemstrømning til moderkagen (placenta). Efter barnet er født, vender det høje blodtryk under graviditeten som regel tilbage til normale niveauer.
Forhøjet blodtryk giver muligvis ikke nogen symptomer, selvom man har haft det i årevis. Derfor omtales det undertiden som "the silent killer". Hvis dit forhøjede blodtryk ikke er korrekt behandlet, kan det skade hjertet og kredsløbet, lungerne, hjernen og nyrerne uden at forårsage mærkbare symptomer. Den eneste måde at holde styr på dit blodtryk er at besøge din læge regelmæssigt og få dit blodtryk kontrolleret.
Personer hvor blodtrykket stiger, hver gang det bliver målt hos lægen, men når det måles uden for konsultationen, er normalt er en tilstand som kaldes White-Coat hypertension (hvid kittel fænomen) og optræder hos hver tredje patient hos lægen.
Symptomer på højt blodtryk kan være:
Der er flere faktorer, der kan forårsage forhøjet blodtryk, men den nøjagtige årsag er ukendt. Dog er det sandsynligt at arv og genetiske forhold spiller en stor rolle.
Faktorer, der kan øge din risiko for forhøjet blodtryk:
Behandling af forhøjet blodtryk har som mål at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hvis det forhøjede blodtryk er ledsaget af diabetes, nyresygdom eller hjerte-kar-sygdom, kan din læge muligvis foreslå blodtrykssænkende medicin samt livsstilsændringer. Der findes en række forskellige typer medicin, der kan sænke blodtrykket - tal med din læge om hvilken medicin der passer til dig.
Da man sandsynligvis skal behandles hele livet, er det vigtigt jævnligt at få kontrolleret medicinens virkning på blodtrykket. Hvis det forhøjede blodtryk er din eneste tilstand, kan livsstilsændringer hjælpe med at forhindre, at blodtrykket stiger.
Livsstilsændringer, der kan hjælpe med at sænke blodtrykket:
*DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) - på dansk ”diætmetode til at stoppe forhøjet blodtryk” er en diæt specifikt sammensat for at sænke blodtryk, hvor man med ændring af kosten med b.la. øget indhold af fibre, magnesium, calcium og ikke mindst kalium kan sænke blodtrykket betydeligt, samtidig med at man sænker (natrium) saltindtaget.
Natrium, et metal der findes i store mængder i salt, hæver blodtrykket ved at øge ophobning af væske i kroppen. Dette øger arbejdsbyrden på hjertet. Forarbejdede fødevarer indeholder især meget salt og udgør ca. 75% af vores saltindtag. Blandt disse har kødpålæg og konserverede supper, brød, færdigretter og lakrids nogle af de højeste niveauer af salt.
Personer, der indtager mere end 5 genstande på en gang - fx på en aften, øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme. Overforbrug af alkohol kan føre til langvarigt forhøjet blodtryk.
En koffeinholdig drik kan medføre en midlertidig stigning i blodtrykket. Det er muligt, at koffein kan blokere et hormon, der hjælper med at holde blodårerne udvidet, hvilket får blodtrykket til at stige. Det er også muligt, at koffein får binyrerne til at frigive mere adrenalin, hvilket får blodtrykket til at stige. Den nøjagtige årsag til, at koffein kan forårsager forhøjet blodtryk, er ukendt.
Kostændringer kan hjælpe med at nedsætte blodtrykket. En kost sammensat til at fremme lavere blodtryk er kendt som DASH-diæten (The Dietary Approaches to Stop Hypertension) eller ”diætmetoder til at stoppe hypertension”.
DASH-diæten anbefaler at spise flere grøntsager, frugt, fuldkorn, fedtfattige mejeriprodukter, fjerkræ, nødder og fisk. Rødt kød, mættet fedt og slik skal undgås. DASH-diæt kan sænke blodtrykket inden for 2 uger.
En dansk udgave af DASH-diæten ”Sundt blodtryk på 14 dage” er skrevet af Lægerne Jerk W. Langer og Jens Linnet.
Træning er en anden livsstilsfaktor, der kan sænke blodtrykket. Det anbefales, at voksne får cirka 150 minutter om ugen med moderat træning. Dette kan omfatte gåture, cykling, havearbejde eller anden træning. Muskelforstærkende aktiviteter anbefales mindst to gange om ugen, og strækning gør dig mere fleksibel og hjælper med at forhindre skader. Spørg din læge, hvis du i øjeblikket er inaktiv og vil begynde at træne. Gør din træning sjovt ved at udføre aktiviteter, du nyder, eller find en træningsven du kan tage med.
Forhøjet blodtryk er ofte for hele livet, så det er vigtigt at følge en omhyggelig forvaltningsplan. At holde dit blodtryk under kontrol kan reducere din risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og nyresvigt og kan forbedre din livskvalitet.