Ventetiden til behandling udregnes fra det tidspunkt, hvor hospitalet har modtaget din henvisning, eller når din udredning er færdig. Det udvidede frie sygehusvalg udvider dine muligheder for at få din behandling hurtigere på et privathospital.
Hvilken ret har jeg hvis min operation aflyses?
Hvis hospitalet ændrer datoen for din operation, har du mulighed for at benytte det udvidede frit sygehusvalg.
Hvornår kan jeg ikke benytte udvidet frit sygehusvalg?
Følgende behandlinger er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg:
Organtransplantation, fertilitetsbehandling, refertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation eller genoptræning.